Efter at have set så mange photoshoppede og farvejusterede billeder af "hvide" dagliljer. Så gik der ligesom lidt sport i at finde nogen der rent faktisk er det.
Og måske er jeg tæt på her:
Det er en frøplante fra Anita Klebel, Dagliljen er vistnok uden et navn endnu, det var en gave fra Anita da jeg besøgte hende sidste år. Og det hvide er nok noget af det mest rene jeg har set! At den så tilmed har en flot grøn tone i gabet, det gør jo bestemt ikke noget.
Førhen havde denne været min mest hvide:
Hemerocallis 'Mikimoto Pearls' -Reinermann 1989- er dog mere "cremet" i det og har et mere gult center.
Næste daglilje tog jeg hjem fordi det hvide, på nogen billeder, havde en klar grøn tone.
Hemerocallis 'Friend Sandy' -Shooter~E 2003- er det. Min er nu ret gul og det grønne er ikke ligefrem tydeligt bortset fra centeret.
Nå, mit eget kryds præsenterer sig stadig flottere her sidst på sæsonen:
Jeg glæder mig til at se den årene fremover, når den får etableret sig.
Den kan minde meget om en jeg fik som gave fra Belgien:
Hemerocallis 'Viking Magic' -Salter 1996- det er lige før jeg foretrækker min egen....?
Den lækreste storblomstrede er denne klassiker:
Hemerocallis 'Klaus Hadaschik' -Tamberg 1994- rød javist, men der er en fantastisk dybde og spil i dette super sunde kryds.
Det var nu ikke en af af dagliljerne, der var populærest blandt bierne:
Næ, det var denne imposante blomst, der var dagens festmåltid. Så meget at bierne kom op at slås om en plads ved bordet. Disse 2 honningbier må være fra hvert sit bo, sådan som de gik i krig med hinanden.
Blomsten er såmænd bare fra en Ukrainsk zucchini/courgette/squash sag.
Sidder lige og overvejer om blomsten ikke er spiselig - ligesom iøvrigt hos Hemerocallis?
Jada, viser det sig, der er masser af opskrifter, som jeg så kan lade være med at følge - det skal nok blive spændende - måske med en lille flaske Barolo til?























