Græsplæne eller blomstereng

Jeg slår græs heroppe, der hvor jeg går.
Jeg undgår at myg og knot flyver op, og at hugormen bliver skræmt, når den søger skjul lige der, hvor jeg går.

Det er noget af det første jeg gør når jeg kommer herop.

Sådan ser det ud da jeg kom:

Og midt i det hele er der kommet en lille blomstereng:

Jeg får stort set kun slået græs en gang hver 4 uge, så blomsterne, de når at vokse til.
Og på sigt er der partier jeg vil slå endnu mindre. Blomsterengen vil blive fast.

Men der er vi ikke endnu.

Udsigten fra 1sal nu i morgensolen:

En enkelt blomst har holdt stand:

Hvad mon du er for en?

Nye undtagelser

Vejret de sidste par dage giver stadig god mulighed for at se hvordan de mere tætpakkede fyldte roser klarer det.

Jeg synes at måtte konstatere at mange af de nyudviklede sorter klarer sig ret godt:

My Story  (Rosa Eskelund Hansen 2014). 

Smoothie  (Fryer 2009). 

Scented Air  (Interplant 2007).

Jeg spurgte Elise om jeg ikke kunne tage et billede af en af hendes mange historiske roser, en fyldt, der havde klaret sig godt?

Men hun kunne ikke rigtig komme på nogen. Rosa Mundi nævnte hun og officinalis, men ingen af disse gallica sager er rigtig fyldte. Så kom hun på "Queen of Denmark" der dog er afblomtret for i år hos hende, så ikke noget billeder der. Men dronningen skulle efter sigende være robust mod regn!

Det hele giver god mening: Nye roser må have noget der klart fremhæver dem fremfor de gamle: Sundheden er oplagt, og for mange, vel også evnen til remontering.

Nå nu skal det ikke være roser det hele, så her er lidt Astilber med selskab: 

Her er det dobbeltbåndet blomsterflue - Episyrphus balteatus.

Og her almindelig markblomsterflue -Eupeodes corollae. Og et festligt par som jeg har glemt navnet på, men det er de nok ligeglade med, som de hygger sig der.

Læg iøvrigt lige mærke til blomstens fantastiske blå pollen, det giver et helt specielt skær på afstand.

Undtagelser

Dette evigt vekslende vejr har været hårdt ved mange roser. Især selvfølgelig de fyldte. 

Det er derfor interessant at se på undtagelserne, hvem der klarer sig.

Munstead Wood præsenterer sig ganske flot:

Måske ikke med sensommerens mere dybe glød, men sund i løvet og blomsten.

Jeg undrer mig over at denne Carruth ting har nærmest samme farve, den er måske lidt mørkere, men tæt på? 

Ebb Tide - Tom Carruth ( 2001/2006). Der også bliver kaldt "Purple Eden" af markedsføringsfolkene. 

Og ser du på Gogglebillederne skulle farven jo være endnu mere ekstrem, nærmest purpurblå - Ja, man kan dreje meget på farvebalancen i billedprogrammerne. Dem om det!

Begge roser står superflotte. 

Austins er selvfølgelig let at finde, men Ebb Tide er, på trods af sin oprindelse, til at få i Danmark(!)

En anden rose har det ikke så godt:

Dette er min fejlleverance fra Polen, så jeg aner ikke hvad det er. Kun at den skranter!

Jeg er glad for at dette er den eneste, der er så hårdt påvirket!
Og at det syge er undtagelsen hos mig...

Den har da iøvrigt netop lavet et nyt rent skud:

Dette må være en "mos"rose, og den ser remonterende ud?

Den blomstrede for en måned siden:

Jeg har forespurgt i Polen, men har ikke fået noget svar endnu!?

Måske du kender den?

Lad mig slutte af med en supersund rose:

Morden "snowbeauty" - Lynn M. Collicutt (1984).  

Den har været konstant flot blomstrende siden slutningen af maj,.

Ren og fin!

Nu pjasker det ned igen, og jeg ser at DMI har ændret sine prognoser endnu en gang. Det må vi tage med.

Og godt der findes så mange roser der klarer det!

Om roser og regn

For vi har fået godt med regn i ugens løb 60mm tror jeg det er blevet til ialt. Så tørken er definitivt afblæst.
Men igår var det opholdsvejr. Jeg kiggede forbi hos Elise, og hun var i fuld gang med at soignere mange historiske roser. Altså fjerne rådnende og mugne opsvulmede knopper. Sikken et arbejde tænkte jeg da jeg så på "Celsiana". Den er bare så stor, men mange mindre var egentlig hårdere ramt.

Hvordan har mine egne roser klaret sig?

De er på ingen måde upåvirkede:

Her er det favoritten "Route 66" der har fået en omgang. Slidt, javist, men egentlig ser det helt ok ud, og de nyeste blomster ser ganske ubrugte ud:

Tom Carruth har virkelig frembragt en flot rose -han kan bare det der...

Jeg havde en knop på en mere fyldt sag "Smoothie" som så slemt medtaget ud. Jeg pillede lidt ved den og fik de yderste kronblade af, det så ok ud indeni, og da jeg så igen efter ½ time var den sprunget ud. Det havde været sjovt med et par før og efter billeder. Det husker jeg, skulle jeg få chancen igen.

Andre af de mere sarte har også klaret sig rimeligt ok:

"Maurice Utrillo" G. Delbard (2004). Har fået en mere gul tone i det der ellers nok kunne have været hvidt. Men ellers præsenterer den sig da superfint.

En af mine årets roser 2015: 'Alissar, Princess of Phoenicia' - Harkness (2009) har fået pletter efter regnen, jeg tror det er solen der har brændt gennem vanddråber?

Men ellers ser det jo ok ud, alt nyt er sundt.

Og idag får vi endnu en omgang regn. det styrter ned derude ligenu. 

Men så blev der jo tid til at skrive lidt her på bloggen!

Kongeliljen

Regale X står der i mine optegnelser fra 2012. Og det ser jo rigtigt ud!

Lilium regale har disse markante blomster, der sidder ligesom i en krans, den har de smalle blade og den fantastiske duft.

Lilium regale stammer fra Sichuan i Kina, som så mange andre fantastiske haveplanter iøvrigt gør det. Mine frø kommer dog fra DILS der dengang havde en aktiv frøformidling - hjemmesiden er stadig oppe, for denne nu temmelig inaktive forening.

Xet i mine optegnelser indikerer jo at den er forsøgt krydset med "noget" og den rosa tone yderst på kronbladene viser at det nok er lykkedes!

Tror ikke der er andre liljearter der har blomsterrne siddende på denne måde?

Frisk god pollen som blomsterfluerne æder løs på.

Her er det dobbeltbåndet svirreflue -Episyrphus balteatus.

Min Lilium X regale i den lave sol.

Den ville have blomstret sidste år, men en kat knækkede stænglen.

Pyt med det, i år er den kommet stærkt tilbage. 

Og den må bestemt siges at indfri alle forventninger!

Juli kryds

Jeg er egentlig godt tilfreds med dette Hemerocallis kryds!

Jeg havde en mørk daglilje med gult center og en lysere med grønt center, og jeg ville forsøge at lave en mørk med et grønligt center.

Det ser ud til at være lykkedes:

Efter klassisk arvelighedslære. Ja du ved,  Mendel og alle pioneerne, ville der kun være en ud af fire der ville have disse egenskaber. Idet jeg ikke kan tro at arveanlægene for grønt center er dominante.

Så jeg er da glad for at det eneste overlevende faktisk har ramt plet - måske ikke den allermest spektakulære daglilje, og den ligner vel noget man har set før. Men eksperimentet lykkedes.

Nu glæder jeg mig til at se de andre blomster - der er masser af faner og en 3 stængler.

Denne glæder jeg mig også til at se:

Denne lilje såede jeg i 2011 tror jeg, og dette er første blomstring. Jeg må ind og finde gamle optegnelser, for at se hvad det kan være.

Billedet er fra igår og den holder sig lidt tilbage nu i regnen.

Men de lover opklaring i eftermiddag.

En fugl i vejen

Med denne titel må jeg da hellere vise en fugl:

Jeg tror det er en rødstjert. Og selvom den nok intet har med historien at gøre, ser den da fin ud, som den sidder der på stenen. og ellers flakser rundt når man kommer tæt på.

En ungfugl af rødstjert -Phoenicurus phoenicurus- eller måske husrødstjert -Phoenicurus ochruros? 

Måske nogen ornithologer blandt læserne ved besked?

Den skulle leve af insekter.

Og her er der meget gerne serveret:

Galmiden  -Contarinia quinquenotata- har inficeret denne daglilje -Hemerocallis- Her er et billede af selve insektet. Det er værst nu først på sæsonnen, og der er kun et middel: At knække disse misdannede og buttede knopper af, nogen siger den skal brændes bagefter, jeg samler dem bare i et glas og hælder kogende vand på.

Heldigvis er der dagliljer der undgår alt dette:

"Dark Star" er en ældre sag fra Connell 1953. En af de tidligste mørke "spider" typer som jeg valgte fordi den har en grønlig tone i midten.

Her kommer den flot igennem et par Allium christophii.

Og så blomstrer nøkkerosen:

Nede i min "Very sunken garden" blomstrer denne fine "no name" åkande/nøkkerose, den skal være så velkommen!

Ligesom denne kunstfærdige sag:

Jeg kunne forestille mig at der ikke er mange der har set sådan en før?

Det er en Acanthus hybrid, og en der har ry for ikke at skulle kunne klare sig her, Acanthus 'Hollande du Nord' - Bjørnetidsel - jeg har  kun set den hos Staudemarken her i DK. Min er fra mit 2012 indkøb hos Sarastro i østrig.

Jeg synes egentlig min, i dette stade, ser bedre ud end dem på salgsbillederne...?

Og fuglen, hvad her den med alt dette at gøre?

Intet på en måde. men jeg havde set frem til at vise en serie roser, men se lige her:

Jeg troede først det var nogen der havde klippet knoppen af, men snittet var nok fint og rent, men det var buet. Jeg tror det er en kragefugl der har beskåret denne rose, så min serie af stribede roser må vente til at "Marc Chagall" får lavet nye knopper.

Så derfor fuglen.

Og til gengæld kan du få denneher:

Den er fra Polen så jeg vil vente med endelig identifikation, til jeg har den helt udsprunget...

Men det ser da godt ud!

Jeg ønsker alle en dejlig ny uge.