Jeg synes egentlig det er morsomt når eksperter. Du ved: Dem med fine universitets uddannelser, flotte titler og masser af publikationer. Når de tager totalt fejl.
Således også Professorerne Daming Zhang fra Pekings universitet og Tao Sang fra Michigan State University.
Da de skulle undersøge Ribosomal RNA i pæoner. Herunder Paeonia emodi.
De skriver godt nok et sted at de har hentet plantemateriale "in situ" altså hvor planterne vokser - men man kunne godt tro at de måske har været i det lokale plantecenter for at få lidt prøver også.
Og deres konklusion på Paeonia emodi er da også spændende: "Paeonia emodi is presumably a hybrid between P. veitchii and P. lactiflora".
Forskerne undersøgte ikke om deres plante kunne sætte frø, eller var steril, som man kunne forvente, og de undrede sig ikke over det meget diffuse og spredte udbredelsesområde.
Det er selvfølgelig nørderne der fandt ud af sammenhængen. Scottish Rock Garden Club Forum viser hvordan mange velrenomerede botaniskehaver også har kørt rundt i det hele
Og eksperterne har testet og konkluderet på en steril såkaldt Windflower hybrid.
Jeg købte min "Emodi" hos Warnerdam for en del år siden. Emodi er nu udgået hos ham, og erstattet af netop en Windflower hybrid i salgskataloget. Og de kommer også lidt ind på problematikken.
Og hvorfor nu alt dette?
Jo se her:
De sterile frø er de flotte røde, men der er også en enkelt sort - som var den befrugtet.
Jeg tjekkede alle de åbne frøkapsler og fandt 3 sorte frø.
Det er da lidt sjovt hvis denne sterile pæon alligevel i år har sat et par rigtige frø!
De bliver nu sået, og så må vi se.....
Nå en blomst:
Kender du denne hvide sag - det kan jo være dagens konkurrence!
Og for dig der læser Marits kommentar er her en link til den imponerende latinske ordliste.
Nå så får du også lige en rose:
Det har været en dejlig sommeraften i haven. Men det bliver jo tidligere mørkt - så der også blev tid til at nørde og blogge lidt.




































