Vi skulle helt til december før det blev november, sådan rent vejrmæssigt - gråt og klamt, mørkt og trist!
Haven ser lidt brugt ud, også selvom frosten hidtil har været til at overse, kun vel en 3-4 frostnætter, og den har heller ikke været vildt hård.
Så noget blomstrer da endnu:
Her er det "Natviol" Hesperis matronalis. Den har blomstret i en 5 måneder nu.
Og her min orange kaprifolium, fanget i dagens solglimt.
Og en Sedum, næsten stadig i blomst.Men ellers er det meste gået i frø
Min hvide Scabiosa, nu med sine fine frø.
En tulipan her, den har kastet frøene forlængst.
Jeg skal lige også selv have sået en masse, men ellers så håber jeg faktisk på en rigtig vinter.
En vinter, som så slutter pænt, gerne sådan henne i slutningen af februar!


























