Skyggesider

Sådan en grå dag er vi i skyggen, der skal komme regn og det er dunkelt derude.

Regnen ser jeg frem til, det er tørt, der hvor jeg ikke selv vander.

Og skyggesiderne har budt på blandede oplevelser hidtil i år.

Min Polygonatum pratii ser ud til at trives, og den laver masser af små nye skud:

De kommer netop nu op sådan en 20-30cm fra hovedplanten - Det kan blive stort næste år!

Denne her er allerede godt etableret

Polygonatum curvistylum har virkelig bredt sig, med masser af rodskud, og den er nu allerede over 1 meter høj.

Den har en helt anden elegance og lethed end sin slægtning storkonvallen -Polygonatum multiflorum- der nærmest virker vulgær ved siden af.

Men ikke alt går som som håbet:

I forgårs

Og igår:

Ja, hvad skal man sige, min lille succesfulde frøplante har det ikke så godt. 
Først klasket helt sammen og så spist af snegle.
Pæoner er kun giftige mens de lever...
Måske er der lidt liv tilbage, men jeg synes ikke roden ser for sund ud...

På en måde er det godt, at alt ikke lykkes. At noget går anderledes end man havde håbet.
Det giver mulighed for reflektion, for eftertanke og for måske at lære et eller andet.

Nå, her er en glad blomst:

En lækker Allium jeg lige har forlagt navnet på, 

Og her:

Uncorked -Marty Schafer and Jan Sacks, R. 2002-, det er min eneste Iris sibirica, men sikken en!

Købt i 2014 hos Antanas Markevičius i Litauen, 

Ja, hvad skal man sige, det er svært at bevare pessimismen, og nu i den gode sommerregn skal jeg "tagge" billeder og måske også lige finde ud af hvad det var for en Allium.

Jeg ønsker alle en dejlig søndag.