Prøvelser og glæder

Jeg bliver imponeret over den fantastiske livskraft foran mig!

I den store verden, javist. 
Men også i det nære.

Foråret har været svært for rigtig mange planter i haven.

Her er det min Podophyllum hexandrum, der efter forårets prøvelser alligevel sender sit fantastiske bladværk op.

Og Polygonatum prattii der også for første gang vover sig frem.

Det er begge planter der i våd jord har været udsat for hård frost. til gengæld er de ikke så hård angrebet af denneher:

Et uhyggeligt syn ikke? 
Og så kravlende på netop denne:

Ja min Iris stolonifera som nu, efter 3 år, ser ud til, måske, at få chancen til at blomstre.

Hvis den får lov.

Hvor hårde og grænseoverskridende billeder, der skal viser på bloggen. Det er nok en overvejelse værd, jeg har valgt alligevel at tage dette med.

Snegle på et John Lykkegaard kryds. Ja, hvad skal man sige?

Det er en del af virkeligheden.

Igår skulle jeg have startet mit snegle udryddelses eksperiment. Men det kræver at jeg renser flere områder for snegle. 3 stykker jord til de forskellige metoder og et kontrolområde. Men efter at have renset de 4 områder vendte jeg tilbage til det første og det var sneglefyldt igen. jeg må vente til weekenden, midt på dagen og i fuld sol!

For vi skulle da nødig ende op med udelukkende at have planter, der er giftige for snegle?:

Epimedium er en superspændende planteslægt, Elegante små blomster og et bladværk der ofte får de mest fantastiske nuancer i farverne.

Og det er da dejligt

Men  mangfoldigheden vil jeg nødig miste, den kæmper jeg for. 

I haven, og ja, også i den store verden.