Sider

onsdag den 21. november 2012

Plat og pæoner


Siden mit sidste nedslag, har denne -min haveblog- fået alt alt for mange hits.

Normalt kan jeg jo rigtig godt lide at få besøg her på bloggen, men på denne baggrund giver det mig ikke rigtigt nogen glæde.

Du kan næsten se de mange besøg på den lille kurve - her til højre.

Baggrunden er selvfølgelig mit sidste nedslag, det er egentligt uskyldigt nok, nærmest lidt småkedeligt, og egentlig om en sending flotte pæonrødder, jeg netop havde modtaget fra Tyskland.

Du skal ned i kommentarerne for at se hvad der sker

Her bliver der sat spørgsmålstegn ved kvaliteten af visse pæoner fra "Pæoneksperten". Og Peter Lunding fra dette firma forsøger at imødegå det hele.

Når et firma eller en organisation bliver udsat for kritik (berettiget eller uberettiget), er der nogle gode gyldne regler for hvordan man skal navigere. 
Hvis du vælger at reagere, skal det du gør, være kraftfuldt og især overbevisende.

Pæonekspertens reaktion har været alt andet.

Det er pinligt at se, hvordan man forsøger at dække sig ind under plantedirektoratet, og igen senere, hvor det først er efter at jeg nævner Verticillium, at Peter Lunding  anerkender dette: "Jeg er opmærksom på muligheden for visnesyge og har også set enkelte eksempler på det".  

Puha, Peter får således sagt at "pæoneksperten" helt bevidst sælger pæoner som måske er ødelæggende for deres kunders haver. 
Han svarer ikke: "Vi har på den baggrund stoppet alt salg af alle pæoner der på nogen måde kan være inficeret" + "Vi har opdateret hjemmesiden og kontaktet alle som vi ved har købt osv....." 

Nej, istedet lyder rådet at man bare skal vente til næste år - også selvom planten viser alle tegn på Verticillium.

Det er ikke smart - hverken for Peter Lunding´s anseelse som pæonmand, eller -og det er nok det vigtigeste- for de stakkels haveejere, der risikerer at få det berørte område af deres have fatalt inficeret.

Efter alt dette er jeg blevet kontaktet direkte af mange, der beskriver de samme symptomer, med netop de "kinesiske" pæoner.

Igår besøgte jeg så en dame der havde handlet med "pæoneksperten". 
Som enke får hun nu hjælp af sin datter til at passe haven. 
I foråret havde de sammen kigget på "pæonekspertens" hjemmeside, og datteren stod for indkøbet af et antal pæoner til sin mor. 

Da vi nu sammen kiggede i haven, kunne vi kun finde en enkelt:
Der er ikke meget liv i denne pind
Denne visne stængel var lige til at hive op af jorden, og da jeg gravede kunne jeg kun finde meget forrådnede rester af roden. Nu er der et stort hul, jeg bistod med at fjerne alle pæonrester og jorden omkring det hele. Resterne af de andre kunne vi detsvære ikke finde. 
Damen er ligeglad med de mistede penge, og vil ikke have besværet med at gøre mere, men føler sig jo snydt, og er ærgerlig over aldrig at kunne nyde de smukke lovede blomster.

Jeg har faktiskt ikke hørt fra en eneste, der har købt disse "kinesere" hos "Pæoneksperten" uden at få problemer, ikke en eneste. - Men de findes vel?

Man må stille håbe på, at "eksperterne" adskiller kineserne fra resten af deres pæoner, så den mulige smitte ikke bliver overført.

Nå, her er lidt links:
Plantedoktoren om Verticillium
RHS om Verticillium

Til alle der har spurgt om råd. Ja, hvad gør man? Til dem, har jeg videregivet vejledningen fra RHS:
  • Where the disease is confirmed, remove the infected plant with as much root system as possible and destroy, taking care not to spread soil. Consider grassing over the area for at least fifteen years, or plant a resistant replacement.
Den lader jeg lige stå for sig selv - ja, 15år - mindst.

Og så giver jeg da gerne et par klassiske pæonråd:
  • Pæoner handles, deles, plantes og flyttes kun umiddelbart efter løvets nedvisning om efteråret, typisk oktober.
  • Herunder total god hygiejne: Alt værktøj, incl dine hænder, rengøres mellem forskellige gøremål og fra plante til plante. 
  • For almindelige pæoner er de bedste leverandører gode dygtige plantevenner, der alligevel skal dele deres planter.
  • Skal du have noget mere specielt, så find en tjekket og troværdig leverandør, der selv dyrker sine pæoner, lad ikke kun prisen være afgørende.
Oppe under min Links fane er der et antal leverandører, jeg har gode erfaringer med.

Det har egentlig ikke været specielt rart at skulle skrive dette her. Jeg har ligesom skubbet det foran mig. 
Den danske have-branche er klemt, det ser bestemt ikke altid kønt ud. 
Nu når de lange vinterdage nærmer sig, har jeg tænkt mig at få skrevet lidt om det, og ikke kun om nedgang, bedrag og forfald, men især også om mulige veje, der kan give succes og fremgang.

Jeg vil slutte med denne glade knop med hele sit myre-kompagni.
Smuk symbiose - myrerne passer på denne pæon, der til gengæld afgiver lidt sukker til dem.








11 kommentarer:

  1. Hej Karsten
    Jeg er efterfølgende blevet kontaktet af Pæoneksperten og får nu tilsendt en Rockii pæon i stedet for de to som ikke duede. Jeg planter den selvfølgelig et helt andet sted og har smidt de andre ud.
    lisbethklastrup@gmail.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth

      Ja, ud med dem - og lad os håbe at den nye Rockii er nøje undersøgt.
      Og pas på, jeg ser lige at også Rhododendron kan få visnesygen - det ville da være en katastrofe for dig.

      Slet
  2. Hej Karsten
    Ja det må vi håbe, jeg vil godt nok blive ked af det, hvis mine rhodoer får visnesyge, det tør jeg slet ikke tænke på.

    SvarSlet
  3. Hej Karsten jeg har lige læst tilbage om visnesyge hos træpæoner, Lisbth mailede nemlig til mig om jeres debat, så var straks ude og se til mine som også er fra pæoneksperten, er da noget i tvivl om min rockii kunne være ramt, den er købt i februar i år, de andre 2 købt i november sidste år ser væssentlig bedre ud, men hvilken art af træpæoner var den ramte mest ? Hvis der er forskel. Har 5 andre i haven hvor kun en mere er fra pæoneksperten resten er købt andre steder ( tyskland og staudefeen) vil da holde skarpt øje med dem da det jo kan blive til en skandale i min have, hvis man får sådan noget stads ind . Hilsen Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle

      Alle dine pæoner fra "eksperterne" kan teoretisk være ramt. Vi mangler jo at de lægger kortene på bordet, hvilke sendinger der er specielt udsat osv.
      Jeg synes det er meget kritisabelt at "Pæoneksperten" lader forbrugerne være forsøgskaniner for deres egen mangelfulde kontrol.
      Så må vi jo gætte: De ramte pæoner jeg er stødt på har alle været "kinesere" altså små pæoner der er massefabrikeret i Kina. Man tager lidt stængel af den ønskede træpæon og poder den på en normal (P. lactiflora) havepæonrod, det drejer sig om alle arter. Det er min teori at deres hygiejne, her hvor den er ekstra vigtig, har været elendig.
      Hvis du ser mit forrige nedslag "en fin efternøler" ser du hvordan pæon rødder bør se ud. De største 2 her er faktisk træpæon typer, flotte livskraftige rødder. Og til 30 og 35€ henholdvis. En klassisk sort hvid Rockii i samme superkvalitet koster omkring det samme, og fragten jo jeg gav - 9.5€ for alle 4 og fik tillige 14 dages kredit.
      Men tilbage til dine pæoner: Hvis jeg havde nogen "kinesere" jeg var bare det mindste usikker på ville jeg grave dem op nu, se om alting ser ok ud, og hvis de er OK ville jeg plante dem et sted hvor de ikke ville kunne skade omgivelserne. Hvis de så ser fine ud næste efterår ville jeg sætte dem det blivende sted.
      Et godt råd er iøvrigt at plante dem skråt, sådan i en 45grader, sådan at selve træpæonen kan lave rødder uden at poderoden sidder i vejen.

      Held og lykke

      Slet
  4. Hej
    Det var en værre en at læse. Jeg bor i Allerød, samme sted som Peter Lunding, og jeg har haft megen kontakt med ham gennem årene ( ikke alle lige positive). Jeg har også købt Rocki og nogle andre træpæoner fra ham, og de har godt nok visne grene hvert år. Skuddene begynder at hænge, og så er det bare af med dem. Jeg klipper altid skuddene helt ned, men jeg har aldrig vist at det var så stort et problem. De planter jeg har købt hos Peter har det alle sammen, og mine træpæoner bliver mindre for hvert år der går, og Rocki trives slet ikke og har aldrig gjort det. Mine almindelige pæoner er også begyndt at lave det nummer med at enkelte stilke visner. Når jeg ser det, skærer jeg skuddet af under jorden og giver dem et stænk atamon, og det kan åbenbart holde problemet nede på et minimum, det er bare svære med træpæonerne, da det jo ikke er en hel stamme som skal væk. Jeg vil til foråret tage kontakt til Pete og få en afklaring med ham ( han har i øvrigt i over 2 år skyldt mig en masse iris som ikke ville leve, men det er en anden historie). Jeg håber at jeg kan få bugt med visnesygen, for den irriterer mig hvert år, og det er først efter jeg har købt træpæoner hos Peter at problemet opstod, det er dog mange år siden, men det bliver problemet jo ikke mindre af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej anita

      Jeg har efter at jeg skrev dette modtaget mange mails fra folk der har samme oplevlse. Jeg har ikke hørt fra nogen der er tilfredse. Så det lader til at være et mønster.

      Stephan Tetzlaff som jeg har i mine links leverer varer af høj klasse!

      Ha en dejlig dag

      Slet
  5. Hej Carsten
    Jeg har smidt over 30 pæoner ud, da jeg syntes de blev for besværlige med alle de visne grene, så de er røget på kontainerpladsen, og der høre de nok også hjemme hvis de er smittet. jeg har en meget tidlig pæon som kommer allerede i maj. Det må være en krydsning af den kaukasiske gule og en anden tidlig, for den har enkelte blomster som er lysegule og lyserøde. Den er helt fantastisk smuk så den gemmer jeg. Jeg har også en magen til i helt hvid. jeg kender ikke navnene, da jeg tror det er et kryds som jeg har fået ved et tilfælde. Den er utrolig villig til at sætte frø, og i mange år smed jeg bare frøene i midten af bedet og så væltede det op med småplanter. Dem har Peter Lunding hentet flere gange, og aftalen var at jeg skulle have refunderet nogle iris som ikke ville gro, som jeg havde købt hos ham. I foråret var det 2 år siden, og jeg har endnu ikke hørt fra ham. Vi aftalte dog sidste år at jeg skulle have dem her i foråret, men måske tror han jeg henvender mig igen, så det må jeg så gøre til foråret. I år har de to pæoner sat en masse store flotte frø som jeg har høstet, og til foråret eller måske nu vil jeg smide dem i bedet som jeg plejer, og så kommer der måske nye fine pæoner op en dag, så må jeg se hvad jeg gør med dem til den tid, for de kan ikke blive i min have, da jeg ikke har nok plads.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anita

      Spændende kryds du har (nok i Paeonia mlokosewitschii komplekset) det er da fint at du har fået dem afsat - håber at denne peter Lunding lever op til hvad han har lovet, men jeg forstår at du indimellem selv sælger småplanter - disse små frøplanter vil da også kunne sælges!

      Ha en dejlig aften

      Slet
  6. Nu har jeg kludret i det, for jeg har skrevet lidt om frøplanter og frø i en anden streng, men hvis du vil have nogle pæonfrø, så send mig din adresse ,så sender jeg dem til dig KH

    SvarSlet