Sider

søndag den 23. september 2012

Lilium lancifolium

Jeg har et helt særligt forhold til denne lilje.

Det er den første jeg plantede i haven her i Sverige, efter jeg på en tur i botanisk have, sådan lige faldt over de små bulbiller, disse liljer så ofte har.
Du kan se bulbillerne hvor bladene og stængel mødes
Billedet er et par år gammelt, det orange i liljen står bare vildt godt sammen med stormhattens blå, men det er ikke alle år de blomstrer samtidigt, og at jeg får det at se. I år var stormhatten ved at være færdig da jeg ankom.


Her ligger birken og flyder - før den blev choppet op.
Det skyldes at den store birk brækkede midt over sidste år, og nu hvor det hele får så meget mere sol, bliver stormhatten meget lavere(!), den strækker sig mindre og blomstrer vel en 14 dage tidligere end før. Liljerne derimod er bare blevet lidt større 1,2 meter som max i år.
Før frosten kom, tog jeg dette billede, jeg plukkede et kronblad af, og med en Barolo i glasset, hyggede jeg mig med at justere hvidbalancen og farven, sådan at den passer -ihverttilfælde den dag, og på denne labtop.

Jeg har aldrig fået frø på Lilium lancifolium, jeg har læst et sted at de aller fleste er triploide 3N, og således har ubrugeligt deform pollen, så det er nok derfor. 

Men med bulbillerne klarer den sig jo også fint. Ja, lige indtil engang i fremtiden, hvor omstændighederne kræver genetiske forandringer, alle planterne her er jo uforanderlige kopier af hinanden.


4 kommentarer:

  1. Det er en fin lilje, hvor lang tid tager det, inden bulbillerne kommer op og blomstrer. Jeg har nemlig selv lige plantet nogen, som jeg fik lov at tage i en anden have.
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth

      Første år kommer der højst et par blade op - uden nogen egentlig stængel.
      Året efter kan du "risikere" de første blomster.

      Rigtig god fornøjelse

      Karsten

      Slet
  2. Hej
    Du kan godt få frø på den ved at bruge en tetra plante . Der kommer nogle få frø men normalt ikke ret godt afkom. Den diploide lancifolium er bedre og den har tillige en bedre farve og større blomster. Jeg tror jeg har nogle i drivhuset. Jeg plejer at hive dem op fordi de spreder sig rigtig meget. Jeg gemmer nogen hvis du kommer forbi
    Mvh Ole

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ole

      Nå, det er sådan det hænger sammen - jeg har set mange forklaringer på lancifolium - der er dem der forklarer det triploide med at selve arten skulle være er et kryds - men når der findes diploide så lyder det jo ikke sandsynligt.

      Det vil være dejligt hvis du lagde nogen til side - på forhånd tak!

      Mvh Karsten

      Slet