Ja, det fik jeg lyst til. Marianne skal have en rose - hun har passet mine mest sarte planter når jeg ikke selv har kunnet, så os to - afsted til den store planteskole.
Marianne havde på forhånd valgt en Austin rose.
"Hvad kan jeg hjælpe med?" spurgte en træt gartner, mens hun med et fast smil kiggede på os, Marianne er altid elegant, selv når hun hiver skvalderkål op, og her nu i planteskolen så vi nok lidt umage ud.
Jeg spurgte efter den rose Marianne have valgt, "Ja, den har jeg", "Alle mænd vælger orange roser" fortsatte hun konverserende.
"Æh" begyndte Marianne.
"Nåda" sagde jeg hurtigt "alle tiders, ja alletiders, at møde en rigtig menneskekender". Marianne så sådan lidt -du ved- bebrejdende på mig.
"Ja, det får jeg tit at vide" smilede gartneren triumferende, mens vi skridtede ned mod roserne "en kvinde ville have valgt noget helt helt andet".
Hun lignede en lettere feminin udgave af Claus Dalby, med ham Dalby sådan på en en nogenlunde rimelig god dag.
Marianne småløb ved siden af os, men hun bruger vist også kun en ret lille fiks størrelse 36.
"Vi ser jo rigtig mange mennesker her" forklarede gartneren sin indsigt med, mens vi passerede et stort bord med 1000 potter blå planter. "Næ, en flot farve" udbrød Marianne begejstret. "Ja, ikke" sagde gartneren, "og kun 44,95 det er da billigt". Jeg stod og nærlæste det der plastik skilt i potten, stod der mon at denne Ensian skal have sur jord og masser af vand? - næ. Marianne havde hurtigt valgt de to flotteste eksemplarer, også det er hun ferm til "Du skal da også have en" sagde hun smilende.
"ja, både kvinder og mænd kan li blå" betroede gartneren mig, mens hun viste mig rækken med roser. Hun skulle videre til de næste kunder.
tak, sagde jeg taknemmeligt.
Marianne havde på forhånd valgt en Austin rose.
"Hvad kan jeg hjælpe med?" spurgte en træt gartner, mens hun med et fast smil kiggede på os, Marianne er altid elegant, selv når hun hiver skvalderkål op, og her nu i planteskolen så vi nok lidt umage ud.
Jeg spurgte efter den rose Marianne have valgt, "Ja, den har jeg", "Alle mænd vælger orange roser" fortsatte hun konverserende.
"Æh" begyndte Marianne.
"Nåda" sagde jeg hurtigt "alle tiders, ja alletiders, at møde en rigtig menneskekender". Marianne så sådan lidt -du ved- bebrejdende på mig.
"Ja, det får jeg tit at vide" smilede gartneren triumferende, mens vi skridtede ned mod roserne "en kvinde ville have valgt noget helt helt andet".
Hun lignede en lettere feminin udgave af Claus Dalby, med ham Dalby sådan på en en nogenlunde rimelig god dag.
Marianne småløb ved siden af os, men hun bruger vist også kun en ret lille fiks størrelse 36.
"Vi ser jo rigtig mange mennesker her" forklarede gartneren sin indsigt med, mens vi passerede et stort bord med 1000 potter blå planter. "Næ, en flot farve" udbrød Marianne begejstret. "Ja, ikke" sagde gartneren, "og kun 44,95 det er da billigt". Jeg stod og nærlæste det der plastik skilt i potten, stod der mon at denne Ensian skal have sur jord og masser af vand? - næ. Marianne havde hurtigt valgt de to flotteste eksemplarer, også det er hun ferm til "Du skal da også have en" sagde hun smilende.
"ja, både kvinder og mænd kan li blå" betroede gartneren mig, mens hun viste mig rækken med roser. Hun skulle videre til de næste kunder.
tak, sagde jeg taknemmeligt.
Haha fordomme er en forunderlig ting, håber Marianne fik sin orange rose :)
SvarSletJoda - Marianne fik rosen og da også den der blå Ensian :-)
Slethe-he... herligt indlæg (også uden billeder) jeg ser tydeligt sceneriet for mig :o)
SvarSletDejligt at høre :-)
SletJa jeg morede mig også, godt skrevet. Feminin udgave af Dalby :o)
SvarSletDejligt - Og det var også sjovt at skrive ;-)
Slet