Jævndøgns billeder

Nu er der kun 3 måneder til at dagene igen bliver længere, og kun 6 måneder til at dag og nat igen er lige lange. 
Tiden går så hurtigt!
Så i anledning af jævndøgnet. får du lige øjebliksbilleder fra haven:

"Astronomia/Sweet Pretty" -Meilland 2006-

"Lovely Green" -Meilland 2004- 
2 temmelig forskellige roser fra dette store firma.

Og en asters har besøg af en ny flot honningbi, der er stadig meget få humler og sommerfugle. Man lægger mærke til hver enkelt sommerfugl og der kan gå langt tid, måske ½ time, før den næste kommer.

Og Kiwien rækker ud:

Den er blevet enorm, over 10 meter i bredden. Men den har endnu aldrig sat hverken blomster eller frugt.

Måske næste år?

Gråvejr

Ovenpå al den varme og sol er det egentlig ganske i orden med lidt pause, og måske endda lidt regn?

Regnen lover de som altid skal komme om en uge, så foreløbigt må vi nøjes med normale temperaturer og gråvejr.

Men lad mig lige vise en blomst, denne Hosta købte jeg for 10 kr sidste år på haveselskabets plantemarked i Lyngby. En noname sag, men sikken en fin blomst den har kvitteret med!

Og på søndag er der plantemarked igen - det kan anbefales!

Mange har allerede bestilt frø fra årets frøliste, og mon ikke denne på et tidspunkt også kommer med? Det er Acanthus mollis "Hollande du nord".

Du husker sikkert at august måned ikke var specielt spændende?
Her tror jeg du ser et af resultaterne:

Scilla hyacinthoides L. er det og det er da usædvanligt tidlig at lave det skud der skal komme engang i marts april næste år. Det er ikke kun os der bliver forvirrede.

Dagene bliver hastigt kortere, så lad os slutte med lidt mørkt lys:

Mørkbladet Sølvlys hedder den vist på dansk - Actaea simplex "Atropurpurea Group" er det.

Jævndøgn er i år på torsdag d 22 september kl 16:21

Men før vi siger goddag til vinteren har jeg bestilt en god omgang regn og bagefter en 3 ugers indian-summer!

De holdbare og et hængeparti

Sikken en start på september!
Nu er denne fantastiske sensommer varme nok forbi. og vejret ser ud til at blive mere "normalt", kun tørken har vi stadig, og de lover stadigvæk regn om en uge, sådan som de har gjort det de sidste mange dage, altid om en uge...

Og haven så? Ja, hvordan er det gået?

Planterne har stort set klaret tørken rigtig godt, jeg har valgt kun at vande der hvor jeg kunne se begyndende skader.
Og varmen og solen satte fart på blomstringen. sådan at der ligesom ikke er så meget tilbage nu.

Mange blomster holdt også ualmindelig kort tid. solen og vinden gjorde nok sit til at planten smed blomsterne hurtigt, ofte efter bare et døgn.

Men der var undtagelser!

Blandt roserne udmærkede nogen sig ved at være særdeles holdbare:

De små lækre blomster på "Bukavu" -Louis Lens 1998- var ret sejlivede og svære at slå ud. "Bukavu" har været i blomst konstant de sidste måneder, og der er mere på vej! 

Dens fætter "Pretty Kiss" er måske mere spektakulær, men dens større blomster var ikke nær så holdbare. Den har brugt alt krudtet nu og holder pause.

Også sidste nedslags superstar viste sig dejligt holdbar.

Blomsterne på denne stilk holdt nok en 3 uger, dette er den sidste. Og imens gør en nyt skud sig parat. Det er selvfølgelig "Summer lodge" -Pierre Orard 2007-

Også vor canadensiske ven her må siges at holde sig godt:

Morden Sunrise -Davidson & Collicutt  1991-  En glad sund rose!

Nå så lige til et hængeparti:

Jeg har tidligere vist denne ukendte rose:

Tæt overfyldt og egentlig ret sund i løvet, stærk "sæbe?" duft. 
Og den remonterer altså!

Jeg synes den minder en hel del om denne:

"Comte de Chambord" -Robert og Moreau 1858-  er det...
Eller er det? måske er det:  "Madame Boll" -Daniel Boll 1858-. 
Disse forveksles ofte i handlen forstår jeg. 

Har jeg ret, er det en såkaldt "Portland" rose. Altså et kryds mellem en Gallicarose og en efterårsblomstrende Damascenerrose.

Og måske du har nogen af disse, og vi kommer nærmere et svar?

Varme sommerfarver - og et spørgsmål - midt i september

Det kan godt være at årsagen er den globale opvarmningskatastrofe, men lige nu nyder jeg bare det fantastiske vejr.

Og det der blomstrer!

"Summer lodge" -Pierre Orard 2007-  sikken nogen lækre varme dybe farver!

"Eyes for You"  -Peter J. James 2008- Viser sig nu, som jeg havde håbet, da jeg så de første billeder - En flot flot Hulthemiahybrid!

Og så til spørgsmålet:

Ja, en fin rose: Morden Sunrise -Davidson & Collicutt  1991-.

Der er lidt stråleplet. Men hvad er det brune på bladene under? Er det et tørketegn?

Nå, vi får lige dagens hit igen:

Ja, hvad skal man sige?


Nyd dagen!

Nye i pastel

Det er da lidt morsomt at der er en del roser jeg endnu ikke har vist!
Idag er der 2 helt nye med!
Men lad os begynde med en nyklassiker:

Du har selvfølgelig genkendt "Sweet Pretty" / "Astronomia" -Alain Meilland 2006- i skygge og i sol - hvilken version kan du bedst lide?

"Dainty Bess" - E.B. Archer 1925- ser egentlig ok ud her i sit begyndende forfald.

Og så til en jeg ikke tror jeg har vist før:'

"Clair Matin"  -Marie-Louise Meilland 1960- Flot dobbelt sund sag som jeg ikke tror er så udbredt her i Norden?

"Leander" -David Austin 1982- sund og med dette moderne pjuskede look. Den tror jeg heller ikke jeg har vist før?

Men næste er en kending:

"Marc Chagall" -Georges Delbard 2013/2014- lidt påvirket af den småregn vi fik midt i ugen. Men ellers bestemt ret pastel-agtig.

Men se så lige her:

En anden gren med helt hvide blomster - en sport? Jeg tror egentlig det bare er de ydre omstændigheder der leger lidt.

Løvet er blevet ældre, og noget ser lidt træt ud. 

Og sådan er det jo - jeg er også selv lidt træt nu - og ønsker bare alle en super ny uge!

Rettidigt

Du husker måske at jeg indførte min dynamiske frøliste sidste år. En liste der fortløbende blev revideret, nye kom til og noget blev slettet, når det blev revet væk.

Nogle af de frø der var størst efterspørgsel efter var dem fra rockii pæonerne. Og det er også grunden til at frølisten 16-17 er åbnet.

Her er jeg næsten kommet for sent, det vælter ud med frø. For det har været et fantastiskt frøår. 

Ikke alle planter har givet lige meget, men dette ser da godt ud.

Sidste år nåede frøene at tørre før jeg sendte ud, men i naturen falder de jo på den fugtige jord og spirer måske allerede samme efterår (med roden), og næste år følger resten med, og da har den første synlige plante. Man kan "snyde" bruge "ziploc" metoder og andet, men det er der en del der ikke har haft succes med. 

I år kan vi gøre det rettidigt!

Og der er også andet på vej.

En Iris pseudacorus ser lovende ud

Og Maianthemum racemosum

Der vil blive masser af frø i år!

Denne er jeg lidt spændt på:

Tigridia pavonia ser ud til at ville lave frø!

Det er jo denne eksotiske blomst

Billedet er taget den 25 august. 

Alt går bare så hurtigt i denne fantastiske eftersommer!

I fanen deroppe ser du den nye frøliste. Endnu er der kun 6 forskellige - men se lige hvilke!

Osozaki 遅咲き

Dette er noget af et særsyn.

At se blomstrende pæoner på denne årstid er unikt!

At det samtidig er en ualmindelig spændende og lækker sag, med er flot ren form. Det gør ikke denne remonterende sensation mindre!

Lad os se lidt billeder:

 Ja, hvad siger du? Det er svært ikke at blive glad for sådan en blomst!

Lækker i den matte sol før dagens regn. 

Det er en intersektionel pæon, altså et kryds mellem en træpæon og en staudepæon. 

Vandmelon med et markant mørkerødt øje, og pjusket på den lækre måde.

Her ser du lige hvor markant denne blomst er i alt det grønne:

Frøstandene i forgrunden er Montbretia.

I litteraturen er det beskrevet, hvordan man kan skære en pæon totalt vildt tilbage efter blomstring, og at den så måske vil skyde igen og lave en ny blomstring, men jeg har ikke kunnet finde dokumentation på at nogen faktisk gør det.
Der er fremavlet en slags remonterende pæoner i Japan for over 300 år siden, de bliver kaldt "Kan Botan" jeg har endda fundet en enkelt af disse til salg i Kina.

Men det jeg har her er noget helt helt andet.

Baggrunden for min egen pæon er noget obskur. En planteven opkøbte et parti uspecificerede pæon rødder fra et sydeuropæisk konkursbo. Jeg fik på en eller anden måde byttet mig til denne, der var navngivet som en træpæon. Det var vistnok i 2008.
Jeg satte den siden ret dybt, de der 10cm nede i jorden, som man jo gør med træpæoner. 

Men det var jo noget andet. Og den skulle først vokse sig op gennem jorden før jeg fik blomster at se, det skete så i 2012 - sjovt at se mit nedslag fra dengang!

Man tror jo ikke det er samme plante. Men, det er det.

Sidste år gav den også afvigende blomster:

Billedet er fra 12 juni 2015.

Det er da ualmindelig spændende at have en have!

Og min pæon har ikke engang et navn, eller rettere havde ikke noget. For jeg har lige navngivet den: "Osozaki".
For at hædre de japanske foregangsmænd, og især Dr. Toichi Itoh som i 1948 skabte den første intersektionelle hybridpæon har jeg valgt et japansk navn.

Ozosaki 遅咲き betyder "late blooming" eller "late flower" siger min computer - Du må endelig rette mig hvis du er japansk kyndig og det bare er helt forkert og kikset!