Og hvordan gik det så?

Det kan ikke nægtes - Jeg har eksperimenteret lidt i år!

Her vil jeg lige lave en midtvejsrapport for 2 forsøg:

Rhododendron-såningen først:

Jeg havde jo fået frø fra Lisbeth -Høneballehaven- 

Her er en  mikrolille-skud frøplante, som de var i juni i år:

Jeg var ikke helt sikker på at det faktisk var Rhododendron...

Men det er jeg nu!

Nogle planter er måske gået til, mens andre har taget over.
Vanding har været noget sporadisk, når jeg var i Sverige. De små planter må ikke tørre ud siger man, men jo jaja, det gjorde de nok - lidt!
Men alligevel det ser det da ret godt ud - de er ikke vildt store men ser ud til at være i ok vækst!

Det hele var egentlig kun tænkt som et forsøg: Kan det lade sig gøre?

Og det må jeg bestemt svare ja til - det var ikke svært heller!

Og så til mit kloning eksperiment:

Og nu 3 uger senere:

Næh, sikken det er vokset!

Både dem med hele blade og dem hvor jeg klippede den lidt af ser ud til at være i god vækst.
Kun den Monarda nederst til højre har måske problemer med råd ved stængelen?
Der er ikke kommet rødder frem i bunden af containerne endnu, og jeg har ikke villet rode i jorden.
Men mon ikke de kommer?

Så dette er 2 eksperimenter, der har givet lyst til mere!

Og jeg har langt mere avancerede ting i kikkerten - fremover.

Inden regnen

Regnen kom først ved en 15 tiden igår, og inden da havde jeg travlt i haven, solen skinnede lidt, mens jeg myldrede omkring og fik gødet lidt, og faktisk vandet også! 
Ja, jeg bilder mig ind at jorden så lettere vil tage imod den rigtige vanding oppefra.

Og så tog jeg lige et par billeder.

Det skulle være blomster - men når jeg kigger mig omkring er der ikke meget nyt der er i blomst, min have er ikke beregnet til en så varm og tør sommer.

Men lidt fandt jeg:

Min asters med honningbi

Og en fin frøsået akeleje:

Den både blomstrer og laver frø samtidigt.

Med en sort plade bagved - får den et helt andet udtryk:

En lille lækker sag, der bare er kommet af sig selv - det gør bestemt ikke noget!

Og regnen?

Vi fik 9mm, det er da bedre end ingenting. Og ja,der er lovet mere i aften!

Og i Danmark er det stadig tørt

Det er da helt unikt at jorden er knastør sådan en 8 september, jeg kan ikke mindes noget lignende?

Og gensynet med haven stod da også i vandingens tegn - men jeg fik dog et par billeder!

En flot hvid klokkeblomst, nok Campanula persicifolia "Alba", men jeg er ikke helt sikker:

Min Monarda remonterer ikke - den har bare en vildt lang blomstring, især der hvor jeg har klippet den ned.

Og fra siden:

Ligner den da en indianer, ikke?

Monarda didyma 'Jacob Cline' er en klar kandidat til at være en af årets gode overraskelser!

Vejret skifter jo nok om nu - og selvom de høje temperaturer har været dejligt, så glæder jeg mig også til lidt mere våde og normale tilstande.

Firblade, Ove og Otto

Ja, unægteligt lidt af hvert: 

Jeg fik gravet firblad op, fik "Ove" fra Marit og så må jeg da lige lave en opfølgning på Otto - Er han blevet teenager?


Men først firblad

Paris quadrifolia- flere har spurgt efter dem, så jeg satte grebet i jorden.

Det er på min egen jord og der er masser. 
Den vokser mellem liljekonvaller og storkenæb.

Her ligger der så nogle! De var lette at få op af den knastørre jord, der ligesom smuldrede væk fra rødderne, jordstænglen minder nærmest om sådan lidt tykke skvalderkål! 

Spagnummosset bruger jeg til embalering.


Og nu til Ove!

Marit med super havebloggen: Marits hagedagbok har sendt mig en pæn portion bulbiller fra en speciel mørk lilje der går under navnet "Ove"

Før jeg gik igang med at sætte bulbillerne.


Her har jeg sat 2 striber med "Ove"

Bulbiller er små løgagtige småplanter der kan komme på visse liljer, mest fra stænglen - lige over et blad.  

De er således nøjagtige kopier af moderplanten.

Tak, tak til Marit!


Så "Otto".....

Flere har jo spurgt.

Otto har mest været ved et gammelt torp sydpå, der er der æbletræer og dem er han glad for, temmelig glad! 

De her æbler gærer nemlig i maven på ham, så han er...   Nå ja, han er: Skide fuld, vildt beruset eller "ganska så onyckter" som min nabo tørt konstaterede. 

Jeg har kun et billede, og det er taget i tusmørket.

Otto -den lømmel- vakler fjollet omkring og kan ikke genkende gamle venner, og sover de underligste steder.  

En rigtig teenager.

Og billedet blev ikke specielt godt - så her får du lige solnedgangen fra igår:

En dejlig weekend til alle!

Dunyazade

Med Dunyazade har jeg 3 Henryi hybridder blomstrende samtidig, her i skoven!
Og jeg kan jo ikke sådan bare lade være med at sammenligne, vel?

Her er Dunyazade, flot med morgendug

Og her er de så, de 3 forskellige - på stribe:

Leslie Woodriff, Sheherazade og Dunyazade.

Leslie er jo [Black Beauty X White Henryi] og Sheherazade er [Black Beauty X Thunderbird] - om Dunyazade er det kun oplyst at det er en "forbedret" Sheherazade. Jeg har dog svært ved at få øje på det gyldne fra "Thunderbird".

Måske de har tilbagekrydset den med Black Beauty?

Jeg ville have svært ved at vælge en favorit - og det behøver jeg jo heller ikke - de er her alle!



Nå, må jeg ikke også lige byde på gårsdagens solnedgang?

Det er taget herfra - på min internetplads!

Rovdyr og bytte på Gladiolus

Kig lige på denne fætter:

Eller hvad med her:

Nej. Dette er slet ikke, på nogen måde, overhovede ikke, dagens hyggeonkel!

For da byttedyret lander, gør jeg det jeg ikke skulle have gjort: Sætter kameraet på automatik for at få hele forløbet, og med den ektremt lille dybdeskarphed bliver der kun et(!) nogenlunde brugbart billede:

Senere på manuel indstilling får vi lige afslutningen

Hvem har dog fundet på automatisk fokus? - tænkte jeg...

Nå, jeg undrer mig iøvrigt, hvad det er for små dyr der myldrer omkring på blomsten?

Hvis ikke dette rovdyr sådan skulle vise sig, havde jeg ellers tænkt mig af skrive en festlig afhandling om en lilje der netop åbnede sig!

Det er den du ser mellem bilen (jo den er der da endnu) og den hvide Gladiolus.

Det bliver en anden gang - dramaet kom først!

Markfrost

Jo, det er på denne årstid den plejer at komme, men derfor sker det alligevel altid pludseligt, som en overraskelse - den første frost.

Termometeret havde haft +3 som lavest - men det er i 2 meters højde, og frosten kom i nat som rim i pletter.
Jeg tror egentlig ikke mange planter tog skade, selvom de ser noget brugte ud.

Så er der stadig livskraft -meget der skal nås.

Også hos humlebien.

Den venter bare på dagens sol -
Og det gør vi andre også!