torsdag den 3. april 2014

Fritillaria raddeana, et forløb




Jeg er egentlig ikke så vild med kejserkroner, så da jeg stødte ind i den mere elegante lillesøster: Fritillaria raddeana, blev det den jeg forsøgte mig med. 

Og nej, ingen lugt. Denne lækre plante virker på alle måder mere "liljet" i det:







Billederne er fra den 11 marts til 3 april, jeg er vild med den creme-lime farve og den mørke stængel.

Nå, jeg har selvfølgelig været på nettet for at tjekke op på hvordan den trives i Danmark.

Der står næsten intet. Jeg får det indtryk at raddeana måske ikke er helt nem.

Men så: Claus Dalby har et blogindlæg fra 28 marts 2011, hvor har fortæller at han har den på vej, og at det iøvrigt er store mængder, men dog under 500stk... Efter at have flashet dette skriver han ikke mere - intet. En søgning på raddeana eller det fejlstavede reddeana giver ikke noget.

Jeg synes, det er ærgerligt og det undrer mig, at Claus ikke fortæller hvad der skete. Og jeg synes at se et mønster her.

I min blog har jeg bevidst valgt også at fortælle om ting, der ikke går, som jeg havde tænkt mig, om kiks og fejl, om uheld og problemer. 

Og Fritillaria raddeana har allerede givet mig visse udfordringer:


Ja ikke? Denne er knap så køn.  Som så meget andet dette forår er den ædt på af snegle, allerede fra da skudet var under jorden.

af mine 3 raddeana er de 2 skadede.

Jeg håber og tror det er årets milde vinter der er årsagen?

Jeg har tænkt mig forsøgsvis at "lifte" løgene når planten er visnet ned. altså op med dem en gang i maj og ned igen i starten af september eller sådan noget.

Jeg ser frem til dette syn også næste forår:

En dejlig weekend/helg til alle!


31 kommentarer:

  1. Hej Karsten

    Ja, det er jo fint å få høre om ting som ikke går så bra også. Kanskje Dalby sine døde og derfor forteller han ikke noe mer om de? Kun en teori ;-)

    Selv hos deg er det vel ting som ikke tåler klimaet?

    Dette med hage er mye prøving og feiling, og noe klarer seg og andre ting ikke. Sånn er det bare :-)

    Ha en deilig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glemte å si at ditt siste bilde var meget pent!

      Slet
    2. Hei Marit

      Ja, det har du ret i. Vi i blogland kan lære af hinandens erfaringer, gode såvel som mindre gode.
      Og en have uden fejl, den tror jeg heller ikke på.

      Alletiders du kunne lide billedet:)

      Ha en dejlig aften du med

      Slet
  2. Hej Karsten
    Jeg er heller ikke meget til kejserkroner, men kan godt se at Fritillaria raddeana er meget mere elegant. Det skyldes ikke mindst en kombination af de mørke stængler og den sarte farve fra blomsterne.
    Jeg er helt enig i, at man skal vise det, som går godt, og også det, som er mindre vellykket. Det er her i blogland, hvor man bliver inspireret og fristet, og det er også her, vi kan lære af hinandens erfaringer.
    Det er lidt sjovt, at se at indlæg om biller eller ukrudt kan være mere populære end indslag om blomster.
    Ha' en god Weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Laleh

      Ja man kan blive overrasket over hvilke indlæg der får flest hit - min liste til højre viser de 10 mest sete gennem de sidste 2 år, jeg er forbløffet over at 2 inlæg fra denne marts allerede er med - tror der er et stærkt stigende antal læsere for haveblogs generelt:)

      Og bloggene må meget gerne vise begge sider af medaljen ja!

      En dejlig weekend til dig med

      Slet
  3. Den er meget meget smuk, godt vi ikke har investeret i industrielle mængder af den, men så mange penge har jeg nu heller ikke. Det kunne da være interessant at vide, hvordan det gik med Claus Dalbys, har du ikke spurgt? Måske svarer han.
    Det er ærgerligt at din bliver ødelagt fra start, for hvor er den fin med de mørke stængler og den creme farvede blomst. Smukt billedforløb.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth

      Jeg købte også kun 3 løg sidste år.

      Og nej, jeg har ikke spurgt CD, for det er der andre der har, senere samme år, og Dalby svarer ikke...

      De 2 af de 3 ser ikke så kønne ud - jeg tror dog at de overlever!
      Jeg må tjekke tilstanden når jeg graver dem op:)

      En dejlig dag til dig!

      Slet
  4. Smuk er den bestemt. Hvis man skal opsummere plusser og minusser, så er plusserne, at den er smuk, fordringsløs og tidlig, og det eneste minus, at den ikke ser ud til at formere sig nær så villigt som de traditionelle kejserkroner. Vores har aldrig været skadede. Måske er det først i år, at CDs raddeanaer springer ud. Det må vi holde øje med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie

      Ja, det er en fin opsummering, Det er første sæson for mig så jeg ved intet om formeringen - men nogen vil måske kunne se det det som en fordel at de ikke breder sig så meget?
      Skulle Claus Dalbys mange raddeana alle have sprunget blomstringen over i 3 år vil det da være spændende at høre:) Det må være lige op over så!

      Ha en dejlig dag

      Slet
  5. Hej Karsten
    En af mine favorit fritillaria:) den er meget smuk når den blomstrer perfekt som du viser på et par fotos,men ikke altid lykkes det,det kan være snegle eller andet som driller,den kommer jo ret tidligt op af jorden.
    Da jeg besøgte Janis Ruksans i 97 havde han lange rækker af raddeana på sin mark ,men han gravede alle løg op efter blomstring hvor de derefter blev opbevaret i en lade med gennemtræk.
    I DK voksede den tæt på husmuren og blomstrede tidligt,den er ikke helt så nem som imperialis selv om de er nært beslægtet ,jorden skal være bedre drænet,og det er iøvrigt en god ide at lægge løget ned når man planter disse typer af fritillaria ,løget har en udhulning hvor skuddet kommer op og de kan ikke lide der er for meget vand lige netop der!!
    Kunne være interesant at høre hvordan det var gået med alle C.D løg ,de er sikkert forsvundet ! desuden må det ha været en udskrivning med mange løg-engros eller ej?
    Jeg har ikke raddeana her ,men vil anskaffe den i år:)
    Ha en god weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jan

      Blandt de store Fritillaria, må denne også blive favorit for mig!
      Tror jeg vil læne mig op af Janis Ruksans og lifte i forbindelse med nedvisningen.
      Jeg er spændt på om der evt vil være sideløg.
      Da jeg satte løgene bemærkede jeg godt hullet efter stilken, der sad tørrede rester derinde.

      Ja, det kunne have været interessant at høre Dalbys erfaringer. Som det er nu kan man jo kun gætte:)

      Det kan ikke have været billigt nej. Det billigste jeg har set er 290€ for 100 løg, selv gav jeg 11€ for mine 3 hos Fluwel.

      Kan godt forstå du vil anskaffe raddeana - du behøver næppe at lifte:)

      Ha en dejlig weekend

      Slet
  6. Den var lekker! Mye penere og mer elegante enn keiserkroner. Jeg skal holde utkikk etter den. Det blir spennende å høre hvordan de går videre med dine knoller.
    Ha en riktig deilig helg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hei Mariann

      Ja ikke! Lækker og elegant:) Alle de store leverandører i Holland har fået den, men jeg tror den let bliver overset fordi den umiddelbart kan minde om Kejserkronerne.

      Jeg skal nok skrive om hvad jeg finder når jeg "lifter".

      En dejlig helg til dig med!

      Slet
  7. Hej Karsten
    Det er altid "lidt" øv når det ikke går som vi havde håbet, jeg kan godt forstå du ærgrer dig, for den er godt nok fin den lille fritillaria, spændende hvordan det går til næste år når de har været oppe sommeren over. Mærkeligt CD ikke vil svarer på spørgsmålet, men det bliver måske opfattet som utidigt at stille det ?
    God weekend.
    Mange hilsner
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anita

      Måske er det meget godt at alt ikke bare går efter planen - så ville det næsten være for nemt det hele:)

      Ja, måske opfatter CD et sådant reelt spørgsmål som utidigt?
      Eller måske kan hans specielle personlighed bare ikke rumme muligheden for at han ikke har gjort sig umage nok?

      Vi kan ikke vide det:)

      En dejlig weekend til dig med!

      Slet
  8. Åh hvor er det synd de er blevet gnavet, for det er da den kønneste blomst at have i foråret. meget bedre end den orange kejserkrone som jeg har..
    der er også rigtigt meget som er blevet gnavet i hos mig.. det er rimeligt trælst.. tror faktisk jeg vil købe en sæk ferromol.. hmm..måske du skulle omgive den med en ring af stadset ?

    Rigtig god aften til dig
    KH
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne

      Ja tanken er nærliggende - men jeg har faktisk ikke set en eneste snegl! Kun det der blanke spor efter dem. Og skuddene var ædt før de bryder jordoverfladen. sneglene har ikke vovet sig op her - af frygt for nattefrost?

      Skurken er vores korte og milde vinter tror jeg. Vinteren den burde have dræbt rigtig mange af disse snegle.

      Sådan blev det ikke i år...

      Bliver de milde vintre det nye normale vil naturen skabe en ny ligevægt hvor de mange snegle får en bunke nye fjender. Selv dræbersneglen vil få en snyltehveps der lægger æg i den.

      Den skal være velkommen:)

      Ha en dejlig weekend!

      Slet
    2. når bare den hveps ikke stikker mig :)
      KH
      Marianne

      Slet
  9. En skikkelig lekker sak - som jeg ikke får til.
    Fortell gjerne, hvis du løser gåten!

    God helg til deg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hei Villrose

      Jeg blev også helt begejstret, er meget spændt på hvad jeg finder når jeg graver den op senere!

      En dejlig helg til dig med:)

      Slet
  10. Yderst interessant... det bragte mig en tur ud på "google-land" for jeg blev jo nysgerrig :D
    Jeg synes nu de er smukke på hver sin måde.
    Jeg giver dig da så sandelig ret - vi skal også huske at fortælle når tingene ikke går helt som forventet... på den måde kan vi alle lære af hinanden ♥
    Smuk lørdag til jer alle ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Annie

      Men det var da super!
      Det er godt med nysgerrighed! Der er så meget spændende at finde:)

      Synes min blog ville være "halv" hvis jeg udelukkende skriver om successer.

      En dejlig lørdag til dig med!


      Slet
  11. Jeg har forsøkt denne flere ganger men den vil liksom ikke helt her hos meg. Og da har jeg prøvd den i forskjellige typer bed, fra jord til grus. Men jeg kommer helt sikkert til å prøve igjen for den er veldig lekker :-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Hei fru Ranten

      Det kan jeg godt forstå - mine bliver liftet i år - er der "unger" vil jeg nok prøve nordpå i Sverige:)

      Ha en dejlig aften

      Slet
  12. Jeg har dyrket F. raddeana gennem snart 5 år, og hvis de ikke få tør sommerhvile, ja så forsvinder de. Derfor er man nød til at grave dem op. Undtagelsen er hvis de vokser tær ved solbeskinnet husmur.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Knud

      Ja, det må være det vi konkluderer.

      godt at høre at du har haft dem i 5 år - incl de 3 forrige vintre - det lover godt!

      Tak for din kommentar - og god weekend

      Slet
    2. Selv har jeg gode erfaringer med at plante i ren kommunekompost. Dette gør det også nemmere, når løget skal op. Her bruger jeg en drænspade, så jeg er sikker på at komme godt ned under løget.

      Slet
    3. Hej Knud

      Det lyder som en rigtig god idé -
      En drænspade er temmelig nyttig i haven!

      Ha en dejlig søndag

      Slet
  13. Den var utrolig smukk, snillere enn de gjengse røde. Kunne ønsket mig en sådan!

    SvarSlet
  14. Smukkere (ikke snillere, det var stavekontrollen!)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hei Ingvill

      raddeana er bare superlækker ja. Jeg liftede den flotte og tog den til Sverige hvor frosten var hård ved den sidste år - håber på den i år!
      Den der kommer frem nu er egentlig en jeg havde opgivet - så en lidt uventet bonus, der forløbigt ser helt ok ud-

      Ha en dejlig dag

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...