tirsdag den 27. november 2012

Vejledningen til gratis Gigabytes hos blogger

Jamen, som lovet til de mange der har spurgt, så er her den totalt udførlige vejledning til gratis lagerplads hos Blogger.


Så, lad os lige sige at du er ved at skrive et nyt indlæg og vil gerne have et billede ind, sådan gør du:

  1. På siden du står i er der en sort linie aller øverst (med en masse Google funktioner). Yderst til venstre på den linie er der et +efterfulgt af dit navn. Det trykker du på og din Google+ side åbner pænt i et nyt vindue.
  2. Du går ind på denne side, yderst til venstre er der et link til Fotos. det trykker du på.
  3. Oppe til højre finder du nu "upload nye fotos" den trykker du på.
  4. Der kommer nu et upload felt. Du kan nu vælge at enten trække billeder ind i det felt eller at søge på din PCer og finde det ønskede billede.
  5. G+ foreslår et albumnavn (datoen) men det ændrer du let, hvis du vil.
  6. Efter upload får du så muligheden for at "dele" billedet (på din G+ profil) her kan du bare trykke annuller, billedet er stadig uploadet.
  7. Så tilbage til siden, hvor du skriver indlægget.
  8. Tryk på "indsæt billede" (som du plejer)
  9. Vælg nu "fra picasa webalbum" her ligger billedet, og du vælger det.
Nå, billedet det blev en sød lille baby hugorm - ½sek efter jeg havde taget billedet huggede den ind i linsen.

Processen med G+ kan måske virke lidt snørklet. Men den er faktisk hurtig og giver jo et par klare fordele
  • Prisen - billederne er fritaget for Googles "storage plan", det er gratis uanset mængden.
  • Du behøver ikke tænke på roderiet med at komprimere billederne.
  • Du kan let oprette mapper i picasa web og få ekstra ekstra styr på billederne.
Håbet at alt dette var til at forstå, ellers må du lige sige til.   ;-)

Opdatering 4 december 2012: Berit (Irishaven) har en god blogvejledning, og har også fundet plads til denne vejledning.

NB: Opdatering 29 jan 2021 - Efter Googles ændrede regler gælder denne vejledningen ikke længere....

6 kommentarer:

  1. Hej Karsten
    Tak for udførlig vejledning, heldigvis har jeg ingen problemer, jeg sætter altid billederne ned i en lavere opløsning, inden jeg sætter dem på bloggen.
    Vi bruger Fastone Image Viewer og har alle billederne der. Det er godt at have en mand, der er fotonørd :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Det var så lidt - Godt at du og Bent har fundet en løsning som i er tilfredse med. Skulle i alligevel -på et tidspunkt- støde ind i 1gb grænsen kan i jo måske bare gå over til dette her.

      Slet
  2. Hej Karsten. Tak for udførligt indlæg. Jeg har ikke nærlæst for jeg er ikke kommet til problemet endnu men gemmer et link til din side så jeg hurtigt kan vende tilbage når det bliver min tur... ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Fru Friis
      Jamen du er da velkommen.
      Skulle jeg oprette en ny blog, så ville jeg klart bruge G+ fra starten af.

      Slet
  3. Tak for udførligt indlæg. Jeg har gemt dit indlæg i favoritter, så må jeg so om vores svigersøn kan hjælpe. Jeg HAR problemet og kan ikke indsætte flere billeder. og jeg kan end ikke komme til at betale for mere plads. Rigtig træls. Jeg vil jo nødig slette mine gamle indlæg.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Også en god aften til dig.
      Det ville da glæde mig hvis du kunne bruge min vejledning.
      Skriv gerne hvis du støder ind i problemer.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...