torsdag den 25. maj 2017

Årets første pæoner



Jeg var temmelig spændt på hvordan det var gået med pæonerne,  Hvilken af dem havde vundet årets lille konkurrence om at blomstre først. 

Og ville det overhovedet være muligt at finde vinderen?

Det var lettere end frygtet
Paeonia suffruticosa subsp rockii "Ye Guang Bei". Er klart året vinder! for dette er den sidste blomst.
alle de andre er afblomstret. 

Og konkurrenterne skal først vil at begynde:
Athena - Sanders flotte stiløvelse fra 1949.

Og min overvintrede hybridpæon:
Den er slet ikke igang - til gengæld er dette da noget af et imponerende skud den præsterer når den leger træpæon -
Der er noget at se frem til...!

Min delavayi frøplante var jeg også spændt på:
Det går rigtig godt, nu kan man se et egentligt blad, og det ser ud til at der er mere på vej, det er da imponerende!




tirsdag den 23. maj 2017

Morgenbilleder




Det var den dejligste morgen. Der var let rim i græsset og klar sol.
Iris magnifica lever op til sit navn, den har jeg også i Danmark, men heroppe kommer den rent og fint op. ingen sneglebid og mærkelige huller. 

Jeg synes baggrunden rodede lidt vel rigeligt, så jeg gik ud og tog et til. men da var solen bag et træ:
Man kan ikke få det hele...


Der var let rim på bladene, men dråberne var ikke frosset. 
Nu går det straks hjemad så disse nåede ikke at springe ud, det er den Muscari lignende Bellevalia pycnantha.

Her er en der allerede er ved at sætte frø:
 Min sibirske hundetand - det vil være imponerende!
Og rockiierne vokser som aldrig før, det bliver et godt år!



søndag den 21. maj 2017

Nu også blomster!




Oven på sidste nedslag må vi hellere få nogle blomster!
Hepatica nobilis er på det sidste heroppe. Jeg er glad for at få den at se, det hører sig ligesom til!

Paris quadrifolia er der rigtig mange af heroppe.
Skuddene er ligesom på en linie, der hvor jordstængelen går.

Firblad er det danske navn. 

Her er en der gør en slags oprør:
Eller måske har den ikke lært at tælle?

Hvor narcisserne trives kommer der mange:
Nogen lægger dem fra starten i en flok.

Her er det de succesfulde solister der markerer sig efter nogen år.

Tror det var 6-7 løg jeg satte her:
Hvalens ryg er ved at blive helt overtaget, dem må jeg få fordelt senere!

Men mens vi venter på resten af haven er de et dejligt friskt indslag.
Og populære hos humler og sommerfugle.

Jeg ønsker alle en dejlig ny uge.



fredag den 19. maj 2017

Status for Rhododendron og stubberi



Lad mig med det samme afsløre at der er ikke noget i blomst...
Der er ikke en eneste blomst i dette nedslag!

Jeg har aldrig haft Rhododendron heroppe før, men i løbet af 2016 fik jeg købt en del spændende Rhodoer.

De blev sat rundt omkring på mit område her.
En fin løvfældende sag, der må siges at være i ok vækst, og det er jo godt, for den er ikke særlig stor.

Mellem mit hus og laden er der et godt halvskygget område. Der lavede jeg små bede til de fleste:


Den karakteristiske figur til højre er "Ormen", Stubberiet er den grønne firkant i centrum.

Her er den der har klaret sig dårligst:
Rhododendron ebianense, En af Hans Eibergs unike Rhododendron, jeg håber skuddet i midten klarer at skyde! Den er iøvrigt fejlskrevet på oversigten. Jeg har fået "R." med som "ri" så den kom til at stå som "riebianense"... Så det fik jeg lige rettet. -ebianense er det -ebianense!
Rhododendron radicans er en lille krybende sag med mørkt løv(?) - den ser ud til at have klaret sig helt ok.

Og her er så mit lille stubberi, det er lavet som et forsøg: Fungerer det heroppe, og vil det kunne klare at der kan gå måneder mellem at det bliver passet?
Og forløbigt er det gået rimeligt, der er liv i alle 4 Rhodoer. Og det er ikke blevet invaderet af ukrudt - endnu. 

Bagerst til venstre har vi Rhododendron pachysanthum - også den tydeligt mærket af vinteren men den virker robust, håber at se dens indument på nyvæksten, det bliver måske næste gang jeg kommer herop?
Jeg synes allerede at jeg har gjort nogen erfaringer:

  • Planterne skal sikres vand nok efter plantningen. Det dur ikke at plante i højsommeren, vande en uges tid og så først komme igen en måned efter. 
  • beskyttelse mod vintersolen er vigtigt, i år har været særdeles hårdt for dem, med -10 og fuld sol midt i april.
  • De løvfældende klarer sig selvfølgelig bedre
  • Stubberiet fungerer, det er ikke meget ukrudt, planterne ser ud til at trives relativt godt!
Det har været morsomt at få Rhododendron indført her i haven, jeg vil stille og roligt fortsætte med at få flere spændende arter herop.






onsdag den 17. maj 2017

Forfra for roserne



Ja, det bliver så en status på roserne.

Men først lidt fra naturen heroppe:
Nej, der er ikke meget der er sprunget ud, det hele er nok en 14 dage senere end sidste år. Isen gik allerede i marts får jeg at vide, men den kom igen og den tynde nye is blev til ind i maj. Normalt ligger den til slutningen af april.
Her højere oppe er birken ved at grønnes, de grå træer længere nede er asp der altid kommer sidst.

Nå tilbage til søen: 
Bæveren har lavet sine synlige spor, jeg skjulte det så godt jeg kunne, og smurte jord på stubbene. Sådan at trofæ-jægerne ikke ligefrem får det hele serveret.

Nå, det var jo roserne... Vi må hellere se på det: 
Sådan ser de ud!
Visne pinde, og jeg skal meget meget langt ned for at finde noget der måske ser en lille smule levende ud.

Så det er i bedste fald forfra, roden har forhåbentlig ikke fået nogen skader, så på det punkt er det nok et lille forspring fremfor sidste års barrodsroser.

Her er den der har klaret sig bedst:
Morden Fireglow er lavet for at være robust, Det siger noget om vinteren at også denne er så slemt medtaget.
Andre bloggere har også beskrevet disse helt unike problemer. Bland andre Marit har været særdeles hårdt ramt...

Midt i misæren er her er der dog lidt at glæde sig over:
Tror det var juni sidste år at jeg modtog en hel del planter fra netop Marit. Alle Primula ser ud til at være i supergod vækst! Hostaerne ser jeg frem til!

Lad mig samtidig ønske alle norske blogvenner en flott 17 mai!



mandag den 15. maj 2017

Gensyn efter ½ år




Hvad er det sket, hvordan klarer det hele sig. Huset og planterne? Jeg var her sidst i starten af oktober, så det er et gensyn efter  7 måneder.

Og, det har været en hård vinter. 
Det hele tøede i marts, med de der ekstreme +22 grader, men vinteren kom tilbage, ville ikke helt slippe taget, der kom frost og sol, slet slet ikke så godt...

Det er +3 lige nu, det småregner, og i nat lover de sne.

Lad os tage et hurtigt overblik, her er "Ormen": 
Set fra halen.
Der er en del der skal klippes ned, men bedet har egentlig stort set klaret sig rigtig godt.

Et par planter gør mig ekstra glad:
Erythronium sibiricum -sibirsk hundetand, den har jeg det ikke nemt med i Danmark, men her i Sverige kommer den flot! Den er allerede afblomstret, og er tilsyneladende ved at dele sig i 2!


Jeg har masser af rockii pæoner i blomst i Danmark, men her bliver det første gang. Pæonerne har iøvrigt klaret vinteren totalt uden skader.

Ligesom næste:
Som du ser, er det er det den lækre lilje dalhansonii, der her kommer flot gennem sit bunddække. 

Og i min lille sø har der været liv:
Her skal der blive masser med haletudser

Humlen har fundet sig et sted at sove
I denne temperatur er der heller ikke meget vundet ved at flyve rundt

Ved sådan et hurtigt overblik ser det jo meget godt ud, men i senere nedslag vil jeg se på de lidt mere problematiske, for hvordan går det med roserne og sidste års mange Rhododendron?

Her er billedet unægteligt mere blandet!


lørdag den 13. maj 2017

Over 3 år



Tags er nu smart!
Jeg kom i tvivl om hvordan denne tulipan klarer sig, og tjekkede lige mit billed arkiv:
 2015


 2016


og igår midt på dagen.

Og over 3 år ser det da rigtig godt ud: 3, 4 og i år 6 - de står også godt disse Tulipa whittallii i mit lille høje stenbed, med super dræn.
Billedet fra 2015 er taget om aftenen og nok det bedste, eller hvad synes du?



Gentiana acaulis har nu en flot blå farve, der er lidt svær at få med på billedet, jeg måtte underbelyse.

Frugttræernes blomstring er ved at være forbi
Jeg er usikker på hvordan det er gået, synes ikke jeg har set mange bier, og det har været koldt og vådt vejr.

Men jeg er optimist, mon ikke der kommer et par bær til fuglene - og mig?


Lige et par ord om alt dette haveselskabs rod:

Charlotte G havde advaret mig om at de ville komme med flere initiativer, men uden at ville give detaljer. Det blev så dette "blogevent".

Jeg forstår ikke de havebloggere der har ladet sig bruge i dette cirkus, men har egentlig ikke lyst til at bruge mere energi på det. 

Anderledes må det da være for medlemmerne af haveselskabet, og de frivillige. Hvornår var de sidst inviteret til Egeskov? Hvormeget har alt dette kostet?

Det er de frivillige og lokalafdelingerne der trækker det store læs, når det gælder relevante tiltag for seriøse havefolk - Det skal de have tak for!

Hovedkontoret derimod - Nej, jeg er ikke imponeret!

Jeg ønsker alle en dejlig weekend/helg i haven.




onsdag den 10. maj 2017

Jeg tager alligevel med.




Mens russerne invaderer bloggen og vejret har en klam offday, så tager jeg en rask beslutning.

For det franske valg er forbi, og russerne har ingen andre aktuelle sabotage-opgaver åbenbart?
Og vejret tror jeg lige vi glemmer, nordpå lover de sne...

Så ja, jeg tog den hurtige beslutning alligevel at tage til CPH Gardens. Det er sidste dag idag til halv pris, og selvom jeg ikke har de store forventninger, så er jeg da lidt nysgerrig: Har de rykket sig, i lyset af den kritik der har været? Eller klamrer de sig fast til deres oprindelige plan?
Og så synes jeg egentlig også at jeg skylder mine bloglæsere, at følge op på den debat jeg selv har været involveret i.

Så derfor gæster jeg showet, der engang i juni. Og et nedslag kommer der jo nok ud af det. 
Det bliver også spændende at se hvad de store medier får ud af det. Selv tror jeg mere på vurderingerne fra de små uafhængige blogs, især når vi husker os selv og ikke kun er benovede mikrofonholdere!

I haven er vi nede i tempo.

En enkelt pæon er sprunget ud - hos en nabo.
Paeonia tenuifolia -Trådpæon. Jeg hjalp med at sætte den for nogen år siden, så derfor kommer den med.

Hos mig selv spurter mit pæonfrø videre:
Det er sidste års frø, så efter bogen skulle det egentlig nøjes med at lave en rod nu i år, men den klarer tydeligvis også et skud første år. Det ser vi også indenfor andre planteslægter. Jeg tænker dette er en følge af at disse arter er blevet sået af os mennesker gennem flere generationer. Vi selekterer helt klart sådan en hurtig en, de 2 årige bliver sorteret fra.
Min Dodecatheon pulchellum har foldet sig ud. Graciøs og finurlig på samme tid!

Jeg håber meget der kommer specielle planter, som denne, på CPH garden.....



lørdag den 6. maj 2017

Årets første sommerdag



Det blev en fantastisk dag i haven, ingen vind og fuld sol, og temperaturen omkring de 20 grader.

Så bliver det ikke meget bedre, og haven kvitterede da også: Det der er oppe sætter fart, og det der stadig ligger og putter i jorden, har da fået en god anledning til at kigge op.


Først lige Tulipa whittallii som jeg viste i sidste nedslag, den har nu fået sin mere normale orange farve igen.
For 3 dage siden var den gul:
Frosten i april gik mere ud over planterne end jeg først troede, se denne Hosta:
Det viser både de ødelagte blade, men også hvordan planten er istand til hurtigt at komme igen, der er noget livsbekræftende over dette!

Næste billede synes jeg viser noget af det jeg godt kan lide i haven sådan arrangementmæssigt:
Det er jo den lækre hundetand  Erythronium californicum "White Beauty", der her har fået selskab af en græs, det er almindelig star -Carex nigra- der er vandret herop fra min "very sunken garden". Klarer tanden sig i det selskab er det en god og selvvalgt kombination!

Og årets flotteste Treblad er jo Trillium kurabayashi:
Sidste år var der 2 stilke i år 3, hvad skal det ikke ende med?

Men forsommerens mest fotogene plante, det er uden tvivl Dodecatheon pulchellum:
Kan du se den lille vagtpost?

I aftensolen:
Det bliver nogen lange dage i haven, for hvorfor gå ind når det er derude det sker?

Nu siger de at vi får en ny omgang kulde, og i prognoserne ser jeg sne ved mit hus i Sverige.
Jeg havde ellers planlagt at tage derop nu, men udskyder det lige en uges tid.

Ha en dejlig søndag


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...