fredag den 28. december 2012

Sol og frost

Jamen, det var da en dejlig dag, klar frost og kun tø der, hvor den lave sol rammer. 
Vandet har trukket sig tilbage. 
Kun isen er tilbage og viser hvor højt vandet stod, da frosten kom.
Frostkrystallerne løfter jorden, det hele hæver sig, bortset selvfølgelig fra de ting der hænger fast længere nede.
Her er det min Iris rosenbachiana, som du også så i forrige nedslag, roden har naturligvis fat i den lange ende, så det er derfor skuddet ser meget mindre ud end sidst. Jeg troede først at det var rådyret der havde forgrebet sig, men med macrolinsen finder jeg skudet igen - heldigvis.

tirsdag den 25. december 2012

Glædelig bagjul fra the sunken garden

Vandet er ligeglad med at vi har haft solhverv, vandet er ligeglad med kravlenisser og pyntede juletræer. Næ, vandet, det har fundet sig rigtig godt til rette i min sunken garden.
Det er et par uger nu, at hele denne del af haven sumper så fantastiskt. Planterne ser ud til at kunne tåle det, jeg tjekkede lige idag: Rødderne ser ok ud, det er mest Iris ensata der står her,  og ja, her en enkelt Louisiana type - Iris fulva.

Men der er også helt andre Iris på vej:
Iris rosenbachiana 25 december 2012
Da jeg modtog denne Iris fra Litauen den 7 september, så den sådan ud:
Den er sat i et højbed, den skal stå knastørt om sommeren. Dejligt at se den i god vækst. Det tegner altsammen godt for det kommende år.

Glædelig jul til alle ;-)



tirsdag den 18. december 2012

Oversvømmelse

Det er sjældent at vandet står så højt som nu, og da slet ikke på denne årstid.
Denne sø plejer ellers at være et bed, og rummer bland andet min elegante "sunken garden". Det navn må man sige den lever rigtig godt op til i disse dage. 
Jeg har heldigvis lavet en vold ud til græsset. Men jeg er lidt nervøs for de nyplantede Iris:
Det er Ensata-iris og de kan tåle vand normalt, men det er ikke lang tid siden at jeg stod med dem i hånden, der i september. Håber bare at rødderne ikke rådner.
Vejrudsigten lover jo frost igen og tø så i juledagene, det er jo ikke ønskevejr ligefrem, hverken for mig eller planterne.
Det eneste grønsag der ser ud til at vokse nu er disse hvidløg. Dejligt at kunne få lidt eget grønt ind i køkkenet.

onsdag den 5. december 2012

Solnedgang i snerøg

Her har vi slud og det er klamt. 
Andre steder er det rigtig vinter.
Ved huset i Sverige er det totalt koldt, det blæser, det er slet ikke på nogen måde et vejr man bare går ud i. Den kulde Danmark får, kommer derfra, men har så lige fået en tur over det lune Kattegat, så her kommer der en masse sne.

Jeg sidder faktisk og glæder mig lidt, -26 grader, blæst og ingen sne, naturen får sig en rusketur, det der er svagt vil falde fra, liljebillen som jeg er ved at have udryddet der. Ja, den får måske dødstødet? Det skulle glæde mig.

Og mens jeg nu er så godt igang - skovflåten, den er der næppe nogen der vil savne heller.

Her ser du mit nærliggende skisportsted "Branäs":
Og lige efter at solen er gået helt ned:
Snekanonerne kører for fuld kraft og stedet satser på at åbne i weekenden.

tirsdag den 27. november 2012

Vejledningen til gratis Gigabytes hos blogger

Jamen, som lovet til de mange der har spurgt, så er her den totalt udførlige vejledning til gratis lagerplads hos Blogger.


Så, lad os lige sige at du er ved at skrive et nyt indlæg og vil gerne have et billede ind, sådan gør du:

  1. På siden du står i er der en sort linie aller øverst (med en masse Google funktioner). Yderst til venstre på den linie er der et +efterfulgt af dit navn. Det trykker du på og din Google+ side åbner pænt i et nyt vindue.
  2. Du går ind på denne side, yderst til venstre er der et link til Fotos. det trykker du på.
  3. Oppe til højre finder du nu "upload nye fotos" den trykker du på.
  4. Der kommer nu et upload felt. Du kan nu vælge at enten trække billeder ind i det felt eller at søge på din PCer og finde det ønskede billede.
  5. G+ foreslår et albumnavn (datoen) men det ændrer du let, hvis du vil.
  6. Efter upload får du så muligheden for at "dele" billedet (på din G+ profil) her kan du bare trykke annuller, billedet er stadig uploadet.
  7. Så tilbage til siden, hvor du skriver indlægget.
  8. Tryk på "indsæt billede" (som du plejer)
  9. Vælg nu "fra picasa webalbum" her ligger billedet, og du vælger det.
Nå, billedet det blev en sød lille baby hugorm - ½sek efter jeg havde taget billedet huggede den ind i linsen.

Processen med G+ kan måske virke lidt snørklet. Men den er faktisk hurtig og giver jo et par klare fordele
  • Prisen - billederne er fritaget for Googles "storage plan", det er gratis uanset mængden.
  • Du behøver ikke tænke på roderiet med at komprimere billederne.
  • Du kan let oprette mapper i picasa web og få ekstra ekstra styr på billederne.
Håbet at alt dette var til at forstå, ellers må du lige sige til.   ;-)

Opdatering 4 december 2012: Berit (Irishaven) har en god blogvejledning, og har også fundet plads til denne vejledning.

søndag den 25. november 2012

1gb grænse og en løsning?

Hov, så stødte jeg ind i denne her 1gb grænse. Nu skal der betales, ellers ikke flere billeder. Her er måske en løsning: Det store G skriver nemlig også, et eller andet om, at grænsen ikke gælder for google+ billeder???
så jeg prøver lige.....
Sommerbillede fra søen i Sverige
Lidt snørklet, men det ser da ud til at komme med?

Hvad var det så jeg gjorde...?:
Jeg har først uploadet billedet til G+, og siden hentet det ind her i blogger fra picasa webalbum.
Ja ja, Google prøver på alle måder at få folk til at bruge deres G+ netværk, nu bliver jeg ligesom bestukket for det. Og teknisk er det ok, er man vant til blogger så er det ikke meget anderledes. 
Et andet alternativ jeg lige tænker på kunne være Flickr - Yahoos tilsvarende service.
Nå, prøver lige en gang til, mon ikke jeg kan finde en sø til, sådan for at der dog er lidt tema:
Lidt sø og sommer igen.....
Problemløst - det tog 15 sekunder.

OPDATERET 28 november: Se den lovede udførlige gennemgang i næste nedslag.


onsdag den 21. november 2012

Plat og pæoner


Siden mit sidste nedslag, har denne -min haveblog- fået alt alt for mange hits.

Normalt kan jeg jo rigtig godt lide at få besøg her på bloggen, men på denne baggrund giver det mig ikke rigtigt nogen glæde.

Du kan næsten se de mange besøg på den lille kurve - her til højre.

Baggrunden er selvfølgelig mit sidste nedslag, det er egentligt uskyldigt nok, nærmest lidt småkedeligt, og egentlig om en sending flotte pæonrødder, jeg netop havde modtaget fra Tyskland.

Du skal ned i kommentarerne for at se hvad der sker

Her bliver der sat spørgsmålstegn ved kvaliteten af visse pæoner fra "Pæoneksperten". Og Peter Lunding fra dette firma forsøger at imødegå det hele.

Når et firma eller en organisation bliver udsat for kritik (berettiget eller uberettiget), er der nogle gode gyldne regler for hvordan man skal navigere. 
Hvis du vælger at reagere, skal det du gør, være kraftfuldt og især overbevisende.

Pæonekspertens reaktion har været alt andet.

Det er pinligt at se, hvordan man forsøger at dække sig ind under plantedirektoratet, og igen senere, hvor det først er efter at jeg nævner Verticillium, at Peter Lunding  anerkender dette: "Jeg er opmærksom på muligheden for visnesyge og har også set enkelte eksempler på det".  

Puha, Peter får således sagt at "pæoneksperten" helt bevidst sælger pæoner som måske er ødelæggende for deres kunders haver. 
Han svarer ikke: "Vi har på den baggrund stoppet alt salg af alle pæoner der på nogen måde kan være inficeret" + "Vi har opdateret hjemmesiden og kontaktet alle som vi ved har købt osv....." 

Nej, istedet lyder rådet at man bare skal vente til næste år - også selvom planten viser alle tegn på Verticillium.

Det er ikke smart - hverken for Peter Lunding´s anseelse som pæonmand, eller -og det er nok det vigtigeste- for de stakkels haveejere, der risikerer at få det berørte område af deres have fatalt inficeret.

Efter alt dette er jeg blevet kontaktet direkte af mange, der beskriver de samme symptomer, med netop de "kinesiske" pæoner.

Igår besøgte jeg så en dame der havde handlet med "pæoneksperten". 
Som enke får hun nu hjælp af sin datter til at passe haven. 
I foråret havde de sammen kigget på "pæonekspertens" hjemmeside, og datteren stod for indkøbet af et antal pæoner til sin mor. 

Da vi nu sammen kiggede i haven, kunne vi kun finde en enkelt:
Der er ikke meget liv i denne pind
Denne visne stængel var lige til at hive op af jorden, og da jeg gravede kunne jeg kun finde meget forrådnede rester af roden. Nu er der et stort hul, jeg bistod med at fjerne alle pæonrester og jorden omkring det hele. Resterne af de andre kunne vi detsvære ikke finde. 
Damen er ligeglad med de mistede penge, og vil ikke have besværet med at gøre mere, men føler sig jo snydt, og er ærgerlig over aldrig at kunne nyde de smukke lovede blomster.

Jeg har faktiskt ikke hørt fra en eneste, der har købt disse "kinesere" hos "Pæoneksperten" uden at få problemer, ikke en eneste. - Men de findes vel?

Man må stille håbe på, at "eksperterne" adskiller kineserne fra resten af deres pæoner, så den mulige smitte ikke bliver overført.

Nå, her er lidt links:
Plantedoktoren om Verticillium
RHS om Verticillium

Til alle der har spurgt om råd. Ja, hvad gør man? Til dem, har jeg videregivet vejledningen fra RHS:
  • Where the disease is confirmed, remove the infected plant with as much root system as possible and destroy, taking care not to spread soil. Consider grassing over the area for at least fifteen years, or plant a resistant replacement.
Den lader jeg lige stå for sig selv - ja, 15år - mindst.

Og så giver jeg da gerne et par klassiske pæonråd:
  • Pæoner handles, deles, plantes og flyttes kun umiddelbart efter løvets nedvisning om efteråret, typisk oktober.
  • Herunder total god hygiejne: Alt værktøj, incl dine hænder, rengøres mellem forskellige gøremål og fra plante til plante. 
  • For almindelige pæoner er de bedste leverandører gode dygtige plantevenner, der alligevel skal dele deres planter.
  • Skal du have noget mere specielt, så find en tjekket og troværdig leverandør, der selv dyrker sine pæoner, lad ikke kun prisen være afgørende.
Oppe under min Links fane er der et antal leverandører, jeg har gode erfaringer med.

Det har egentlig ikke været specielt rart at skulle skrive dette her. Jeg har ligesom skubbet det foran mig. 
Den danske have-branche er klemt, det ser bestemt ikke altid kønt ud. 
Nu når de lange vinterdage nærmer sig, har jeg tænkt mig at få skrevet lidt om det, og ikke kun om nedgang, bedrag og forfald, men især også om mulige veje, der kan give succes og fremgang.

Jeg vil slutte med denne glade knop med hele sit myre-kompagni.
Smuk symbiose - myrerne passer på denne pæon, der til gengæld afgiver lidt sukker til dem.








tirsdag den 13. november 2012

En fin efternøler

Vel hjemme fra det svenske kunne jeg tage imod årets sidste større plantelevering. Det er pæoner fra Stephan Tetzlaff.
Og her ligger de: 2 intersektionelle hybrider og 2 træpæoner
Det var ikke alle af årets ønsker jeg kunne få hos Warnerdam. De har slet ikke træpæoner og (selvfølgelig) ikke alle Hybrider, hos Tetzlaff kunne jeg få de eftertragtede hybrider fra nyligt afdøde Irene Tolomeo, i hendes fantastiske Sonoma serie finder vi nok det nærmeste man er kommet orange pæon-hybrider.

Endvidere fik jeg 2 spændende træpæoner begge fra P. delavayi komplexet. Den ene noget så uhørt (ja, hos mig!) en smågul en - angiveligt P. potaninii trollioides, den anden en rent rød P. delavayi. Fagfolk er ikke helt enige om den botaniske inddeling, men dette er vist nok den sidste forskning

Tetzlaff vil komme med under mine links sammen med en anden tysker: Miely, hvor jeg netop har været involveret i en god plantekammerats store indkøb, Miely har et godt -og prisbilligt- udvalg af specielt lactiflora, de laver selv flotte kryds bla de nye "spider typer" som de sælger for kun 19€ stykket - vildt billigt for unike kryds. Søger du ikke noget meget specielt, altså noget ingen af dem har, vil jeg klart anbefale Warnerdam og Miely til alle pæon indkøb.

Ved årets pæon anskaffelser har jeg udover udseendet osv, også haft i baghovedet at få "basis-pæoner", med klare og dokumenterede egenskaber, sådan at jeg eventuelt selv kan begynde at lave hybrider.

Og så har jeg lige tjekket op igen: Jeg må stadig bare konstatere, at jeg har fået det hele til halv pris, i forhold til hvad den store danske pæon forhandler tager.

lørdag den 10. november 2012

Mit landskab

Det er herfra jeg kommer online, herfra jeg ser mine mails, herfra jeg blogger. Nu mens vejene er så plørede, må jeg gå og klatre herop. 
Jeg kan ikke se masten herfra, den står sydpå en 25km væk, og indimellem ja så kikser forbindelsen. Men jeg er kommet til at holde af min plads heroppe.
I skoven får man sjældent det lange kig - som det jeg får herfra.
Lærken lyser op i det fjerne
De 2 billeder er taget morgen og aften. 
Jeg vil forsøge at holde det lidt frit heroppe, og mange småtræer er kommet væk, men på sigt vil det hele vokse til igen. 
Dis ved min sø
Der bor også folk fast i skoven, her er det min danske nabo en 6km væk.
Her bliver man ikke forstyrret særlig ofte. I det fjerne skimtes Hovfjället.
Han købte huset en gang i firserne, og har bygget vildt til og om, det er ligesom et livsprojekt. Lidt som når en anden har have? 

For mig går det hjemad igen nu. En fin afslapnings-tur, men jeg fik også fældet en masse træer og savet og kløvet vel en 5 kubikmeter brænde, og ellers lavet det jeg skulle - sådan nogenlunde. 


onsdag den 7. november 2012

Bæver

Det er bæverland det her, det var her den nordiske stamme overlevede, det er herfra den har spredt sig igen. Og det var her vi danskere for en 20 år siden begyndte at udrydde dem igen.

Da jagten blev givet fri, arrangerede en driftig bonde nede i dalen bæversafari for danske jægere. En fin fin pakkeløsning, hvor han også lige fik lejet sine nybyggede knaldhytter ud.


Det er svært at bebrejde jægerne noget, de betalte jo dyrt for bæverjagt, og skulle selvfølgelig også have dette trofæ.


Det tog en 15 år så var bæveren udryddet.


Kun i et par små bække overlevede et par bæverfamilier. Her var det så langt fra bilveje, så det kun var enkelte elgjægere der opdagede dem, og de holdt kæft eller gav forkert besked.
Rigtige jægere har kun foragt tilovers for bæver-slagtere.
Der er for mange eksempler på "jægere" der er kørt frem til bæverne i sine fine biler, har rullet vinduet ned, og så skudt det udlovede bytte.


Men det er slut nu, bonden fik en endnu bedre forretning, ved at leje sine hytter ud til "migrationsverket" der nu har asylansøgere boende i dem - og bæveren, ja bæveren den er på vej tilbage.

Bæveren - den lille ingeniør. Bare du ikke tror den er klog - et enkelt bid og den havde haft denne stok i vandet, men nej, dette er ikke indeholdt i dyrets instinkter.
Og her er et træ fældet ind i land istedet for ud i vandet.
Om sommeren lever bæveren af vandplanter - mest åkander og nøkkeroser, nu om vinteren er det træernes bark.

Jeg håber på en fast bæverstamme - de er totalt sjove, de giver en fantastisk variation i naturen og mange spændende unike biotoper bliver skabt. 

mandag den 5. november 2012

Ormen har tur

Det har regnet og frosten gik af jorden - og det uden min hjælp, rigtig dejligt, og nemt. Jeg slap for at lave isolerende afdækning.
For årets nye bed "Ormen" skal have planter. 
Det er pæoner, iris, liljer og så har jeg sået en masse.
Færdig arbejde, og på med vinterdækket.
Mange planter ser ud til indtil videre at have klaret frosten helt ok.

Her er det en køn Euphorbia amydaloides.

lørdag den 3. november 2012

Det er tø nu, de sydlige vinde giver plusgrader også om natten.
Jeg fik taget en del billeder før fronten fejede kulden væk.
Her er en forfrossen solhat "Green jewel", den lykkedes ikke med at lave en eneste rigtig blomstring i år.
Og nu:
Selv efter turen i dybfryseren, ser den ud som om den bare kunne vokse videre, men -12c er der ikke meget grønt der kan overleve, selvom det skulle blive nok så lunt. Sneen er væk, frost er der kun en 10cm nede i jorden, så det mudrer vildt ovenpå og vejene er ikke spændende.
Bladene er blæst af løvtræerne, der er lidt gyldne nåle tilbage på de enkelte fjerne lærketræer, det er  alt.

Og vinteren, den skal nok komme.

tirsdag den 30. oktober 2012

Afsted til vinteren

Så går det til Sverige igen, og denne gang bliver det noget andet end sidst.
De har lovet -15 inat, sidst jeg var der havde jeg kun en enkelt nat med frost, og det meste var grønt:
Nu ser det i bedste fald nok mere ud som dette:
Smukt ikke?
Uha har lige snakket med Viveca, der ligger en 10cm sne hos hende, så der ligger nok mere hos mig, hun sendte mig dette billede:

Og hos Claudia ligger der endnu mere:
Ja sne på volvoen - man skulle tro det var vinter;-)
Jeg ændrede lige titel på dette nedslag.



Det er ellers planen at jeg skal fælde en masse træer.
Den tidlige hårde frost, har den gode effekt, at træerne er så tørre, som de kan blive. De skal ikke risikere at sprænges når vandet fryser til is, så selv om det stadig er hårdt arbejde, bliver  de meget lettere at håndtere.
Jeg havde håbet på frost på barmark, så blir jorden så dejligt hård. Nu risikerer jeg våd blød smattet jord under den isolerende sne, så jeg håber det hele regner væk før nattens klare vejr. 

fredag den 26. oktober 2012

Liljerne skal emigrere

Løget jeg sidder med her, det er større end en grapefrugt. Ja, mere som en stor af de der "Pomelo" tror jeg de hedder.
Og nej, når vi snakker liljer, så er det ikke lige den størrelse der hænger på krogen i havecenteret. 
Liljen er "Leslie Woodriff" Og her har han 2 hovedstængler og masser af "bulblets" - små nye løg- på stænglerne, men han blev også plantet i 2007.
Jo, planter har det jo med at vokse. 
Det var idag jeg kiggede grundigt på mine liljer, og prøvede at se frem til næste år. 
Det holder bare ikke, de kommer til at fylde for meget, så frem med spaden, der må graves.

Der var flere der stod dumt, hvor der ikke er plads, eller hvor de bare står totalt uhensigtmæssigt. 
Her er det den imponerende "Kushi Maya" plantet i foråret 2010, den ser ud til at have en stor lyst til at dele sig i 3.
Løgene har ligget til tørring. 
Leslies små bublets - er nu blevet sat i børnehavebedet, ligesom de skæl der er røget af Kushi Maya, for de kan faktiskt danne nye liljer. Det midterste løg er iøvrigt den fantastiske "Robina"

Resten skal emigreres - Jeg tar dem med til Sverige engang i næste uge -der er der plads. 

tirsdag den 23. oktober 2012

Frø fra John

John Lykkegaard var igang med et stort forædlingsarbejde da han døde. Heldigvis har en liljekyndig ven af familien - Ole Larsen -  tilbudt at bistå med det store arbejde ved fordelingen af de mange frø fra årets høst. De bliver så nu sendt ud til de mange interesserede i hele verden.

Der er også blevet frø til mig.

Det er enkelte arter, men mest John´s meget forskellige kryds. 


Det bliver spændende at få disse frø i jorden, noget skal ha kulde forinden, andet vil spire direkte.

Det er altid specielt at komme i besiddelse af kryds der er resultatet af et så målrettet arbejde. Meget er måske en "mellemstation", andet måske det resultat, der er blevet krydset hen imod. 

Men fælles for dem alle er en enkelt vigtig omstændighed: De er resultatet af en vellykket polinering, og det i mange generationer, for hovedpartens vedkommende.

Den positive egenskab, at være relativt let at avle på, har således været en overlevelsesparameter, og er kommet med som uvurderlig sidegevinst. 

De liljer der kommer ud af det hele bliver således oplagte til at krydse videre med.

søndag den 21. oktober 2012

Forunderlige frø

Jeg aner faktisk ikke hvad der er op eller ned på disse frø:
Det er fra mine Achocha -Cyclanthera pedata- den sjove slyngplante der gav så god en høst i år. Frøene er først hvide, så nu efter at frugten har (over) modnet bliver de nærmest sorte, jeg tror det er dem jeg skal bruge, men hvilken vej de skal vende eller sådan noget, det aner jeg ikke - har da aldrig set så aparte frø før.

Min hvide Liatris - Liatris spicata- spreder selv sine frø.
De flyver langt, og næste år kommer de små skud, de kan godt minde lidt om noget bredt græs, men når man som jeg nu har lært det at kende, kan man let bare lade nogle stå, ligesom med Digitalis - måske der her imellem er en fin variant?

torsdag den 18. oktober 2012

7 nye Pæoner

Ja, det er nu det gælder for pæonerne, det er nu de kan flyttes, deles, købes og sælges. Dagens sending er fra Holland. Og det ser godt ud, rigtig godt.
Ialt 7 forskellige nye pæoner direkte fra Ruud Warnerdam - jeg linker til dem oppe i link-fanen.

Og det er selvfølgelig ikke nogen ordinære pæoner, dem kan man jo nyde synet af hos naboen.
Rigtig pæne rødder med masser af "øjne", jeg glæder mig allerede til de fantastiske blomster næste år.
Med i pakken lå også store billeder af de leverede pæoners blomster. 

Jeg har valgt pæoner der ikke skal støttes, men er kraftige nok til at klare sig selv. 

I denne omgang har jeg fået en enkelt ren art og en P.lactiflora kultivar ellers er det hybrider.

Og så spørger du selvfølgelig hvorfor jeg ikke bare købte disse planter her i Danmark, vi har jo blandt andet pæoneksperten?

Tja det kunne jo være pga prisen, det er ned mod halv pris hos Warnerdam. 
Og sjovt er det jo også at se hvordan danskerne totalt har planket Warnerdam, prøv at sammenligne disse 2 links: 
Her Danmark og her Holland.

Billedet er det samme og den danske tekst er et fortyndet udpluk af den Hollandske, men prisen..... puha...

Mon dette ikke er et generelt problem ved mange i den danske "professionelle" havebranche?
Det må vi hellere kigge på i et fremtidigt nedslag.

mandag den 15. oktober 2012

De levende farver

Dagene er blevet kortere - om 14 dage går vi tilbage til normaltid, mørket kommer.

Idag slår jeg først ned på de sidste stærke levende farver.
Min kønne Astilbe der ikke er sprunget ud, mon den når det?
De små blomsterknopper er fantastiske. Her forstørrer jeg lige et udsnit:
Købt for en femmer i ALDI dette forår, eller rettere 10kr for 2.
Her er en Acanthus der har fået et knæk og lige har været nede og vende
Sikke flotte frøkapsler på denne imponerende vækst.
Dette er almindelig Bjørnetidsel - Acanthus mollis, den helt ordinære der findes på planteskolerne. 
Der findes mindst 4 forskellige Acanthus arter her i Europa, det er en oldgammel kulturplante med navngivne selektioner og spændende hybrider, vis mig den planteskole her i landet der har nogen som helst af dem?

Nej vel? Den danske professionelle havebranche gør meget for ikke at begejstre.

Nå, men de populære Solhatte - Echinacea x purpurea- er bedre repræsenterede  selvom man skal på nettet for at finde de nye, mere specielle. 

Her er der en, der er ved at smide sine frø.
Den ligner nærmest et pindsvin, er det meningen at de skal sidde fast i pelsen på forbipasserede dyr? 
Fuld sol og tør jord, det er ellers alt hvad denne robuste staude kræver.

lørdag den 13. oktober 2012

Frøkiks

Jeg prøver hvert år at høste frø, sjove frø, nye frø og selvfølgelig helst spiredygtige frø. 2012 har kun været en delvis succes og en del er kikset. 

Måske har jeg været for ambitiøs?
Se bare denne pæon, ingen frø her.
Så havde jeg større forhåbninger til dette:
Flotte frøkapsler, idag tjekkede jeg op på indholdet:
Øv, ikke lige det jeg havde håbet på, samme triste syn.
Jeg havde endda sat kameraet op for at forevige de flotte frø.
Men de der underlige indtørrede - ting der, de bliver aldrig til planter.

Jeg kender det fra andre planteslægter - Men det er første gang jeg ser kryds af forskellige arter hos pæoner. Og de er tydeligves ligeså svære, eller rettere besværlige. 

Det der sker er at moderplanten opdager at noget alt for artsfremmed pollen har befrugtet frøene, og så stopper den tilførslen af næringstoffer, frøene tørrer ind som små rosiner. 
For planter der allerede er hybrider kan det faktisk godt være dens egen pollen, den ikke accepterer.

En anden gang, et andet år, vil jeg forsøge mig med at vise hvad man kan gøre her. Ja, "embryo rescue" på køkkenbordet. Der er en grund til at vi får så mange nye spændende planter i disse fantastiske tider, og hvorfor ikke bare gøre det selv? 


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...